United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Grevinden var kommen en halv Snes Skridt iforveien, sagde hun dæmpet og pludselig: -Hvorfor reiser De? -Fordi jeg maa -Ellen standsede: Men sig mig Grunden. Schønaich bøiede sig, og med Ansigtet ganske nær mod hendes, sagde han hæst og hurtigt. Ellen hvad vil De med mig? Ellen saa op med et Smil, som om hun ikke forstod ham.
Godsejeren, hvis Frakke var lidt for snæver i Ærmegabene, hvad han hele Tiden følte, sagde: -Nej, der er s'gu nutildags ingen, der véd, hvad de skal gøre af deres egne Børn. Og Grevinden, der blev i sin Tankegang, sagde: -Nej, der er, som ogsaa min Mand siger, oprigtig talt, ingen, der er saa overflødige som vi. Alle Stuer var blevet fyldte og der taltes højt, fra alle Hjørner.
Saa træt, saa træt han havde været, og aldrig Ro, altid Anspændelse og Tvivl og ny Anspændelse ja, for træt havde han været.... Han tænkte paa, da Kamilla spillede i Kirken. Hvor det var længe siden.... Se, de hvide Arme ... som Slanger.... Grevinden holdt op. Hun sad nogle Øjeblikke foran Flygelet med Hovedet støtter paa den ene Arm.
Ellen stod lænet til Kaminen med Hovedet støttet til sin Arm. Da Greven holdt op at tale, sagde hun igen langsomt: Ja, jeg skal alt være for ham, hvad jeg kan. -Aa, han er jo forresten et rent Barn. Greven bøide sig og, idet han kyssede hendes Haand, sagde han smilende: l Grevinden bliver han naturligvis forelsket.
Rygterne var jo altfor utrolige og de sloges til Jorden ved selve deres Usandsynlighed. Grevinden havde ved denne Tid atter boet nogen Tid i Danmark, og den bestandig smukke Enke, hvis graa Øjne var ligesaa glansfulde som nogensinde, og som ligesom sidst trodsede Moden og bar sit askegraa Haar frit i slangeagtige Lokker, havde med Lethed knyttet sine gamle Forbindelser i det selskabelige Liv.
Han fuldendte ikke, men gik hen mod Døren. "Høg" Grevinden rejste sig "hvad er der hændet Dem?" William svarede ikke. Han løftede blot Hovedet og saa paa hende. Hun var traadt op paa en lav Skammel, der stod foran Divanen hvor hun var stor og smuk! Og William standsede: "Jeg har ikke haft det saa godt idag." sagde han sagte. "Og hvor gaar De nu hen?" spurgte Grevinden, et Par Skridt fremme.
Naar han var paa Besøg i København, rettede Fru Raskowitz og Grevinden ugenert paa ham og belærte ham hver Time paa Dagen om dit og dat, om Former og Ceremonier, hvis Tilstedeværelse han hidtil havde levet i den lykkeligste Uvidenhed om. Hele sit Liv havde han jo tilbragt indenfor Næssets Grænser.
"Naa" Hoff? fløjtede "det saá ud til, at Grevinden interesserede sig for Dem men det ... vil jo ikke sige meget ... Grevinden interesserer sig i det hele overordentlig for unge Mennesker." "Hvor er Greven?" "Greven? kære, han er død." Hoff studerede Brostenene. "Død ... saa hun er Enke, det troede jeg ikke." "Bedste Hr.
Høg, det er hun rigtignok, tilmed velmeriteret: Excellencen døde efter tre Fjerdingaars Ægteskab. Ser De, det var en ældre Kavalér, meget forelsket ..." "Kender De Grevinden?" "Jo ..." Han gav sig til at le: "Nej vist ikke, vi blev jo først præsenteret for hinanden iaften." De gik lidt, saa sagde Hoff: "Men jeg har hørt meget om hende ... af en Ven."
Høg havde i Aften faaet Meddelelsen fra København, hvori Brevskriveren frygtede det værste. Det var under Følelsen af dette truende, man var blevet sammen i Dagligstuen, ligesom naar man under et Uvejr alle klumper sig sammen i det samme Værelse. Man talte ogsaa om Grevinden.
Dagens Ord