United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men der var ingen i Nærheden, og Hjørnet af Skuret gjemte os i en trekantet Skygge. Endelig forlod vi den. Jeg vilde føre hende videre ud langs Floden, men dèr blev det hende for mørkt; hun vilde indad Byen til. »Vi kan jo være fornuftigesagde hun. Men vore Ord blev mindre Samtale end oversatte Kjærtegn.

Ambrosius . Gjør I ikke! Kan I da forstaae, at det smertede mig? Abigael . Aa ja, jeg lider heller ikke at see Blomster visne. Saa kastede I den vel bort? Ambrosius . Nei. Abigael . Hvad gjorde I da med den? Ambrosius . Jeg ... Abigael . Naa? Ambrosius . Jeg digtede en liden Grav-Skrift over den, og saa gjemte jeg den. Abigael . En Grav-Skrift? Den maa I lade mig høre.

En Anden havde dette skjønne Brudstykke af hendes Liv og gjemte det som et Smykke for sin Forfængelighed. Men tilsidst var det dog mig, der hævede Skatten, medens han havde været blind nok til at nøjes med et Par Skuepenge denne Tanke trøstede mig saa meget mer, som den smigrede min Forfængelighed. Jeg reiste mig og gik ud paa Gaden. Skumringen var falden paa.

Ogsaa Afgangsexamen bestod han med lutter ug; og det var godt, thi havde han ikke havt dette Stempel paa sig, vilde Ingen have opdaget ham i det Musehul, hvori han af lutter Forlegenhed gjemte sig. Jeg lærte ham at kjende paa mine Forelæsninger og var glad ved at faa ham ind paa Elers' Kollegium og ved at faa ham til at komme i mit Hus.

Emmy, vil Du ikke nok fortælle os en HistorieEmmy holdt ikke af at sige Nei, naar hun blev anmodet om Noget, og hun indvilligede derfor strax. Andrea Margrethe gjemte Schakbrikkerne, Gamle lukkede sin Bog i, og vi toge Alle Plads om Emmy, der efterat have tænkt et Øjeblik efter begyndte at fortælle. »Ovre paa Samsø boede engang en vild Vikingehøvding, der hed Knud.

Jeg beholdt imidlertid Brevet, idet jeg paastod, at der skulde tages en Afskrift, thi det nærværende Exemplar var skrevet altfor utydelig, til at det kunde bortsendes, og under dette Paaskud gjemte jeg Brevet i min Tegnebog med den stille Beslutning, at det skulde aldrig komme videre men maaskee nok et lignende af samme Indhold, dog i en anden Form.

Efterat have vandret noget omkring der ude, faldt der mig en ny Hævnplan ind mod Corpus Juris. Jeg gik atter tilbage, listede mig op paa hans Værelse, tog de underste Sengebrædder ud af hans Seng og gjemte dem i Skabet og stillede derpaa Matrasser og Dyner saa kunstig sammen igjen, at det var umuligt at see, at der fattedes Noget.

Vi vare i den romantiske Münsterthal, hvor det ene Vandfald efter det andet brusede ned ad Klipperne ved Siden af Veien og glimrede i Maaneskinnet. I Graaveir og Taage seilede vi fra Lausanne til Genève; vi kunde kun se de nærmeste Kyster; Alperne gjemte sig i et uigjennemtrængeligt Mørke; først den næste Aften viste de sig for os i al deres straalende Herlighed med Mt. Blanc thronende i Midten.

Hvis du nogensinde tager Afsked med mig, og om det end var med langt bitrere Ord, vil jeg gjøre ligesaa med dit Brev, Harald! og hun gjemte atter Brevet i Mappen. Den rørende Troskab mod alle Hjertets Minder, som aandede ud af hendes Ord og Miner, afvæbnede mig vel, men der blev dog et Bundfald af Uvillie tilbage. Jeg havde Uret, tilgiv, men det er et Brev, der kunde faa en Engel til at bande.