United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den var der imidlertid ingen, der havde talt om. Det var Skolen. Der var noget ved Skolen, der var galt. I flere Dage gik han rundt og spekulerede, saa han blev endnu mere sær, end han var i Forvejen. Han havde ikke lært noget, sagde de, og han havde dog gaaet i Skolen som de andre, og naar han kom hjem, havde han siddet bøjet over sine Bøger ligesom alle de andre.

-Jeg taler Sandhed, sagde Jægermesteren, mens Hans Excellence havde rejst sig med det løftede Glas i Haanden: -For Dig, sagde han ned mod Hendes Naade, og mens alle rejste sig, tømte de den sidste Draabe af den røde Vin paa Hendes Naades Vel. Georg slog Dørene op og alle gik ind, Hendes Naade først ved Jægermesterens Arm. Da Døren igen var lukket til, var den slanke Tjener alene.

Da Rigsgrevinden af Waldecks Valg til Priorinde for Klosteret blev bekjendt i Eisenstein, vakte det megen Kritik. Det var godt nok at være Enke efter en Helt fra Gravelotte, men derfor omstyrtede man dog ikke de ældste Ordensregler og blev Priorinde, naar man kun var et Par og tredive Aar. Men saadan gik det, naar man var protegeret af Hoffet.

Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret før alligevel... -Og det er et dejligt Dyr, sagde han. Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch derinde. Hun havde Brillerne af hun havde lige mødt Ida i Mellemporten og stod og saa hen efter von Eichbaum. Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op.

"Hys, William," sagde Nina. "Du véd jo, Fa'r er oppe." Og naar han sagte vilde liste hen over Gulvet, faldt han over Kulkassen ved Skorstenen. Af Forskrækkelse gav han sig til at patte paa alle fem Fingre. "Saa skulde da al Landsens ... dit Klodsfæ," skændte Pigen. Naar Børnene gik ind gennem Spisestuen, saá de Faderen sidde ved Bordet med et Haandklæde om Hovedet.

Det var Tid: Hendes Højhed havde sin Time i Dans og Bevægelse. Maria Carolina rejste sig og fulgte Guvernanten. I Rosenhaven pyllede Prins Otto stille om mellem sine Roser, midt i Solen. Maria Carolina og Mademoiselle gik ham forbi: Hendes Højhed havde Dansetimer i den lille Balsal. Hendes Højhed Hertuginden overværede selv Prinsesse Maria Carolinas Timer i Dans og Bevægelser.

Idet han derpaa pludselig gik over til et heelt andet Æmne, sagde han: »Læser I noget i Aviserne, som jeg sender Jer?« »Jo Tak skal Præsten ha'e, dem har vi da rigtignok en stor Fornøielse af.« »Læser I dem nu ogsaa rigtig grundig?« »Jo vi gjør, baade det fra Indlandet og det fra Udlandet, og hvem der ere døde, og Følgetongen Altsammen læser vi.« »Det var Ret.

Jeg gav hende en Thaler i Haandpenge, og gik, meget glad over at være kommen til et Resultat. Da jeg traadte ud, maatte jeg sande Kjællingens Ord om den smukke Udsigt.

Det var, som om hun pludselig saa saa de Saarede og de pjaltede Kuske og de vanrogtede Dyr og hun smilede. Og hastigt bestandig smilende gik hun frem til den naermeste Vogn: en Haardtsaaret stonnede svagt, laenet til dens Fjael; og, folgende med Vognen, loftede hun ham op og gav ham, mildt, Stotte i sin Arm. -Er det bedre? spurgte hun. -Ja, hviskede han og smilte.

De hørte Katinka raabe bag dem, og Huus svarede med et Halløj, der lød højt hen gennem Skoven. Katinka var munter igen: De skulde vel nu sove til Middag under Træerne, sagde hun. Hun vidste en Plads, en dejlig Plads under en Eg og hun gik iforvejen for at finde den. Huus gik efter. Han kukkede som Gøgen hen gennem Træerne. Bai hørte ham le og jodle.