United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aa Gud! sagde Kaninen inde i Spisestuen. Baronessen skyndte sig ud i Galleriet: Helmuth! sagde hun bønligt og greb sin Mand i Armen Hvad er det, De klager over, Jakob? spurgte hun henvendt til Karlen. Han traadte et Skridt tilbage og mumlede høfligt: Det er Jomfru Sørensen, der gi'r vos fordærvet Mælk til vorres Grød, Hinnes Naade; og det vilde jeg da spørge, om det var med Herskabets Mening?
Da Minka udenfor paa Stentrappen rakte sin Svigermoder sin lille, hvide Haand til Farvel og bad hende hilse Hans, besvarede den Gamle ikke hendes Hilsen, men stirrede et Par Sekunder tavs paa den unge Piges Haand og sagde saa: En Landmandskones Hænder skal være røde ! sagde hun og ligesom slængte Haanden fra sig Men det gi'r sig vel! Og saa kørte hun.
-Gi'r De en Drikkeskilling; og han hvinede det ud over Gaden: til Tyrolerferdinands brunøjede Datter. Den brunøjede raslede avtomatisk med en fremstrakt Sparebøsse og saa' ud, som hun hverken hørte eller saa'. -Sukker, du brunøjede. Den brunøjedes Fingre greb atter i Sukkeret. De kom op paa Torvet. Man bli'r døv, sagde Katinka, hun holdt sig for Ørene.
-Ellers Tak ... jeg gi'r dem jo bare, hvad jeg har ... lidt Ærter og Skinke.... Katinka rejste sig. -Gaa gennem Gaarden, sagde Fru Linde. Katinka havde ikke set Huus i tre Dage siden Markedet; hvor hun dog havde ventet og haabet, og frygtet hvad hun haabede. Nu skulde hun se ham. Latter og Støj slog fra Baghaven langt ud over Marken. Katinka aabnede Laagen og gik ind.
Saa løb hun pludselig hen og slog sine Arme om Onkelens Hals: Gi'r du os ikke nok Lov? bad hun, idet hun løftede sig op paa Taaspidserne og lavede Trutmund til Kys. Men Karen dog! sagde Hendes Naade og rødmede uvilkaarlig ved Barnets Adfærd. Grev Scheele klappede venligt Pigebarnet paa hendes brune, buttede Kind.
-Det ka' s'gu ikke nytte det de allesammen skriver, og som man sidder og tyller i sig i "Læsetasken" om Ægteskabet og Kyskheden og alt det ... og Troskaben og "Fordringer", som de er lige saa stive i som gamle Linde i "Fadervor". -Det er jo meget godt sagt, og det lyder jo net og det gi'r de Folk noget at skrive om. Men ser De: det berører ikke #Sagen#, ser De, Huus....
Jeg skal nok gaa, jeg skal nok gaa! gentog Manden medgørlig Men det er Jomfruen dernede, som gi'r vos no'et pilraaddent Mælk til Grøden, og det vil jeg dog spørge, om det er med Baronens Vilje? Jeg vil ikke høre paa dit Sludder! Gaa din Vej! sagde Helmuth. Aarerne i hans Pande svulmede, og han løftede truende sin højre Haand. Vil du slaa? spurgte Manden pludselig trodsig.
Kødet lige for Maven paa den hvide Side af Flynderen; tjener ofte den friende Fisker som Buket. Det gav et Sæt i Knøsen. Om han ikke hele Tiden havde siddet og tænkt paa den Lippen. Om han fik den eller ej. "Lippen?" spurgte han og lod uforstaaende. "Ja, gu' Lippen selvfølgelig. Hvem skal ha' den? Fisken er jo din, saa du skal ha' Lippen. Og du ved vel, at man gi'r sin første Lippen til Kæresten.
-Spil et Stykke, Tik, sagde Bai. Katinka spillede en Polka, og Bai brummede til. -Ja, sagde han, man var en svær Danser i sin Tid, hva' Tik? Han kildede hende ned paa Halsen. De gik ud paa Perronen. Himlen var mørk for første Gang i lang Tid. -Det gi'r mer Sne, sagde Bai. Han tog lidt løs Sne og tjattede det i Ansigtet paa Lille-Bentzen. Det blev en almindelig Fægtning en Stund.