United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, sagde Mourier, jeg gi'er nu min Kone Ret, at den Slags Ting hænder ikke, naar Manden holder sig frisk . Men Admiralen kløede sig i Hovedet og sagde: -Ja-a, men jeg husker jo nok, da jeg oppe paa Unsgaard gyngede dem som Piger hun havde en Manér at rejse sig i Gyngen og snappe efter Vejret -Nej, og Admiralen saá næsten tilfredsstillet ud: hun er af de urolige Fruentimmer.
De ødelægger os Sagen de skelner ikke Det er konkurrencen den ene skriger højere end den anden Publikum kan ikke høre Ørenlyd. Min Herre de store Formuer er tjent ... Om ti Aar gi'er jeg ikke hundrede Mark for en Verdensberømmelse. Hr. Theodor Franz tav. Hænderne faldt slapt ud af Lommerne. -Ikke hundrede Mark... Hr.
Han var kommen hjem op ad Formiddagen, og det lod til, at han var overstadig drukken. "Svinebæst!" kunde Hansen-Maagerup høre ham raabe til Konen, "Svinebæst! Er det et Hjem, spør' jeg, er det et Hjem? Eller er 'et en Kvægstald? Hva'? Kan Du ikke svare? Er det ægteskabelig Lykke? Jeg gi'er Fa'en i saadan et Ægteskab!"
-Aa, Herre Gud, aa Herre Gud, han gi'er Dem dog Haanden, sagde Madam Bolling og blev ganske rort paany. Berg maatte tage den kolde og ligesom svampede Haand og han maatte holde den i sin et Nu. -Ja, ja, sagde den Syge kun og vendte Bladet. Berg fik intet Ord over sine Laeber.
-Og præker De véd s'gu alt muligt ... Jeg vilde være glad du, om jeg bare fik én lille Følelse boret ud det er, Fanden ta' mig, Kunsten: at finde det ene, lille Ord.... -Ordet, der gi'er det, sagde Lange med overbevisning. -Ja, sagde Berg sukkende, det er det. -Men jeg véd s'gu ikke, hvordan de andre sér , sluttede Lange. Han begyndte at samle sine Akter sammen.
Man gjorde sig forstaaelig i kælne S-Lyde og Smaahvin. -Mig kalder han for Musse-Mor, sagde Enkefruen. Ja, #han# gi'er os Navne. Naar der var fremmede, hang de Forlovede matte over et Par Stole, til en af dem sagde "Busse-Bisse", og de forsvandt bag Dørene. -Det er deres Sprog, sagde Enkefruen. Deres Sprog var jo lidt vanskeligt for fremmede.
I al Hemmelighed holdt han svært af at sé paa Berg, naar han saadan var rigtig »oppe« i en Plan. -Og Provinsbyerne, sagde han, ta'er vi med Strejfkorps. De har faaet den rette Aand. Jeg gi'er Adolf Ret: der er kommen Stemning i Provinserne og der er Penge at tjene. Hvad er Afstandene nu? Er det Afstande at tale om? Aarhus og Odense er rene Forstæder til det nye København.
-Aa, og Møllerkonen nejede, det har Stunder, Deres Højhed. -De véd, jeg gi'er Udstyr, sagde Hendes Højhed, til Tak for Mælken. Anna Lise fik Glasset igen og nejede. -Prosit, Deres Højhed. -Ja, Gud velsigne, sagde den Gamle og nejede igen. -Tak. -Farvel. Hendes Højhed red. Møllehjulet klaprede hen gennem Skoven. Langt inde mellem Træerne sang et Par Fugle.
Og hun var altid sammen med Carl. og hun turde ikke være ene og klamrede sig til hans Nærhed. Der var en sorgfuld Vemod over alt hendes Væsen imod ham. Hun søgte at gøre sig ældre, hun ønskede, han skulde forelske sig. -Hvorfor sværmer De ikke for nogen? sagde hun. Det er sundt. Det gi'er Ens Tanker noget at bestille. De maa se at blive forelsket.
-Du véd #aldrig# no'et, David, sagde Fru Pöllnitz en Smule skarpt. Gi'er du mig din Kop. Hr. von Pöllnitz fik den tredie Kop. -Mariane, det kom som Udraab, med Hænderne frem over Bordet, og Hr. von Pöllnitz gjorde en af sine store Kunstpavser: Mariane sagde han: der #foregaar# noget.... #Hvad#? sagde Fru von Pöllnitz. -Ja sagde Hr. Pöllnitz og pavserede igen: Om man vidste det.