United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Men, blev hun ved i en springende Forbindelse Etatsraadinden talte altid saa højt, at hun egentlig ikke skjulte sine Tanker for Omverdenen : -Underligt er'et, at ingen af Børnene har arvet hans Geni. Marschalinden, der ligesom Moderen, havde betragtet Faderen, som just stod bøjet over et Par unge Døtre af Landadelen, sagde: -Fritz har vist arvet.. . Geni. Etatsraadinden beholdt Munden aaben.

Med Øjnene paa Kortet, hvis hundrede Skibsruter bøjede sig ind mod København, sagde Konferentsraaden med sit ejendommelige Smil: -Jeg har fundet Plads til en Havn. Og i en anden Tone, bestandig betragtende Kortet, som hans Geni havde aflæst dets Hemmeligheder, sagde han: -Fire og treds amputerede os for Land ved Hofterne ... Nu har vi kun Vandene tilbage, de levende Vande, sagde han.

Hvem af os kjender ikke vore unge Kunstnere, selv de mindste Propheter? og det var mig foreløbig en Trøst, at jeg ikke havde med et Geni at gjøre. Kjendte ham, det vil sige, jeg havde en Gang truffet ham paa en Café, huskede et meget net Genrebillede af ham paa Udstillingen og havde undertiden hørt Tale om ham, ikke just altid i den bedste Mening, da han gik for at være temmelig løs paa Traaden.

Fra den rødeste Radikale til den hvideste Legitimist bøjer enhver Franskmand sig anerkjendende for Victor Hugo. Han er for dem ikke nogen Samtidig længer, hvis Gjerning kan være underkastet Kritik, de seer i ham selve Personifikationen af deres Lands Geni i det nittende Aarhundrede, en endnu levende Ahne for det hele moderne intellektuelle Frankrig.

"I disse Dage." William trak Manuskriptet frem. "Vil Du høre?" sagde han. Hoff troede ikke rigtig: "I disse Dage naa, saa bliver Du vel et Geni, inden vi ser os for?" Saa læste William sit Enaktsstykke højt. Da han var færdig, lukkede han Manuskriptet sammen og vilde putte det til sig. "Nej, bedste Høg, lad Du mig faa det," sagde Hoff, han havde siddet henne ved Kakkelovnen, mens der blev læst.

Marschalinden sagde, idet hun slog lidt ud med sin Lorgnon og paa Forhaand smilede ad de Ord, hun vidste maaske ikke vilde blive forstaaede: -Det Geni, der nu lyser paa hans Ansigt.

Der var Øjeblikke, hvor Adolf, der i det Hele taget var anlagt til at beundre, var helt »borte« over Spenners Geni for Forretninger. Konsortiet havde i Stilhed trængt til en stor Prioritet. -Asta du blir forkølet ved at sidde ved det Vindu. Det var Fru Heltz, der raabte fra Dagligstuen, hvor hun arbejdede ved Lampen med Fru Jürgens, ind i det mørke Kabinet til Asta, der sad ved et aabent Vindu.

Jeg havde naturligvis min egen Gadedørsnøgle og havde derfor ikke Anledning til at blive lukket ud paa en saa behagelig Maade. Apropos kjender De det Udtryk: »Et Geni, som aldrig har haft sin egen Gadedørsnøgle«. Jeg finder det overordentlig træffende for vore danske Begavelser stødte paa det forleden hos en eller anden af vore nyere Forfattere. De følger vel med vor Literatur? ikke?