United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var selv en klodset Fyr, saa det var et kønt Par. Da vi kom ud af Byen, red vi igennem den franske Lejr og derefter over Slagmarken fra i Gaar. Denne var besaaet med Ligene af Russerne og af vore egne stakkels Kammerater. Men alligevel frembød Lejren det bedrøveligste Syn. Vor Hær var ved at smelte hen. Med Garden fik det endda gaa, skønt den unge Garde kun bestod af Rekrutter.
Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende. Tak sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles Bryst, lige paa Kappebaandene. Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som den Dag hen gjennem Gangen. Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren. Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.
Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem. Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham." Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!" Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."
Julius havde tænkt, at Hr. Christensen kunde skænke. Hr. Christensen, der bar Guldlænkeknapper og tre firkantede Guldknapper i sit Skjortebryst han havde tjent i Garden og uddannede sig under Hr. Mouriers aarlige Ophold i Karlsbad flittigt efter internationale Mønstre betragtede Flaskerne.... -Af hvid Vin, sagde Julius, plejer vi at skænke tolv Glas af Flasken. Hr.
Det var i Januar Maaned, Garden stødte til Kong Hanses Hær. Mikkel kunde igen tale med Danskere efter to Aars Forløb. Da fik han en Dag at vide, at Otte Iversen stod ved Kongens Hær Fændrik i Rytteriet Hadet brændte op i ham. Han længtes efter at se ham. Mon Otte Iversen hadede ham dygtigt? Forhaabentlig gjorde han. Men Mikkel havde ikke Held til at faa Otte Iversen at se.
Men de råbte atter: "Korsfæst ham!" Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!" Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes. Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.
Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden. Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden. Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger, og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."
Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren." Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger." Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth." Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."
Et langt Stykke tyndt rødt Ben stak op af hans korte Sokker. Hr. Theodor Franz lod en Knipling sætte til ved Knæet. Om Aftenen, naar hans Blik faldt paa Charlot, der hang langs en Stol med sin evige Cigaret, saá Hr. Theodor Franz bekymret ud. -Min Herre Charlot maa være otte, sagde han. Man kan ikke være syv Aar, naar man snart kan træde ind i Garden. Charlot gik nu stærkt i sit ellevte.
Men Mor, sagde han sagtere, det er saa dyrt i Garden. Grevinden førte Haanden ind mod sit Bryst: Jeg har sparet i disse Aar. Otto Heinrich gik op og ned ad Gulvet. Det var saa mørkt, at de næppe saa hinanden. Helt henne fra Krogen sagde han saa: Mor hvorfor skal Paul Tjener rejse? -Hvem har sagt dig det? -Han fortalte mig det i Gaar. Han græd, Mor. Otto Heinrich tav lidt.
Dagens Ord