United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den kendte Livet. Vidste, hvad det var for noget Skidt. Og den nøjedes med lidt. Med ganske lidt. Ganske forsigtig skænkede han sig et Glas endnu og drak ogsaa det. Herregud. Hvor havde han dog ondt af den Ungdom. Hvor havde han dog ondt af den Ungdom.
Han tænkte paa sin Fader, som havde siddet ved hans Seng og presset ham for Penge. Han tænkte paa Batty paa Batty, som var død. Han lyttede. Det var blevet ganske stille. Saa kom der et dybt Suk og endnu et. En lille sagte Kradsen af en Pote og ikke mere. Giovanni tænkte paa, hvad han nu skulde blive. Han var ikke saa ung mer, og han havde ikke længer nogen Specialitet.
-Han føler vist ingen Sorg, sagde Ladyen og han er ikke desillusioneret, for, hvad der hedder Illusioner, var ganske sikkert allerede fortæret af hans Forfædre. Hun tav lidt, saa sagde hun: -Snarest vilde jeg sige, at han hørte til les désinteressés . Livstingene er ligesom visnede bort for ham til lutter Ligegyldigheder eller Latterligheder eller noget, der vækker hans Forbavselse.
Saa begyndte Andrea Margrethe og jeg, og Emmy og Corpus Juris at dandse Sagtevals i Maaneskin, medens Gamle sad i Sophaen og brummede: »Ach du lieber Augustin« paa en ren feil Melodi. »Du synger falsk, Christopher«, raabte jeg, og nu begyndte Andrea Margrethe at stemme i med, i Begyndelsen ganske sagte, men lidt efter lidt høiere og høiere: Ach du lieber Augustin, Alles ist væk, væk, væk!
Straks efter kom Hushovmesteren med de sædvanlige Ceremonier og meldte pompøst: "Der er serveret, Herre." Hvor de hurtigt anerkender den ny Herre! Hr. Carruthers bød mig Armen, og vi gik langsomt ned ad Billedgalleriet til Spisesalen, og dèr satte vi os ved det lille runde Bord midt i Salen, det ligner en Ø midt i en Sø. Jeg talte pænt ved Bordet. Jeg var værdig og alvorlig og ganske frejdig. Hr.
Han saae saa oplivet ud i det Øjeblik, som jeg kun sjeldent pleiede at see ham. »Bringer Du godt Budskab, Christopher?« spurgte jeg, »Du seer saa glad ud.« »Godt Budskab kunde jeg vel snarere vente af Dig«, svarede Gamle, »Du som har været her, hvor der altid er godt at være.« »Blev De færdig med Fattigregnskabet?« spurgte Emmy. »Ikke ganske; Resten faaer at vente til siden.«
»Ja bare Gamle vilde tale«, tænkte jeg, »saa skulde Corpus Juris faae en Prædiken, som han længe vilde mindes.« Men Gamle talte ikke; sørgmodigt lod den Hovedet hænge ned, ligesom den vilde sige: »han er nu een Gang uforbederlig, saa det kan ikke hjælpe, at jeg spilder mine Ord paa ham.« Og Gamle gik ganske langsomt med ludende Hoved som En, der tænker nøie efter.
Bruce," sagde hun, "De har det meget bedre." "Det vil jeg haabe," svarede jeg. "Jeg maa gøre alt, hvad jeg kan, for at faa Kræfter; det var ganske overordentlig uheldigt, at jeg blev syg, og jeg antager, at Nikola er meget utaalmodig over det." Jeg syntes, hun saá lidt stødt ud, og et Øjeblik efter indsaa jeg, at jeg havde sagt en Dumhed.
Han aabner sit rygende Gab paa Klem og lægger for min Fod en liden uskyldig Kærsanger. Men Hund dog! Ganske ligegyldigt sætter han sig ned og giver sig til at slikke sig tør. Ogsaa jeg sætter mig paa en stor Tue. Tavse sidder vi ved Siden af hinanden og lader Hvilen komme. Jeg har lagt Bøssen fra mig over Knæene og hittet Snadden frem. Det begynder at blæse, og der kommer Liv i Skyerne.
Paa Taasinge anvendes ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima naar en mægtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede mørkegrønne Hække udmærket smukke. Særlige Staudehaver er der jo kun sjældnere Plads til, og en almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvfølgelig ikke gives, idet de stedlige Forhold maa være ganske bestemmende.
Dagens Ord