United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men William havde givet Harriet det, da han var henne at sige Farvel. De stod ude i den lille Gang ved Loftstrappen, der var ganske mørkt dér i Gangen. Han kyssede hende, og hun omfavnede ham med begge sin Arme, og Taarerne flød fra dem begge. Saa kaldte Moderen paa ham, men Harriet holdt fast i hans blaa Trøje, der blev revet itu ved hendes Tag hun kunde ikke slippe.

"Det er Champagnen, tror jeg." "Den var dejlig." "Men ikke bagefter." Hun talte adspredt og sad stadig og smilede. Man hørte Valsemusikken indefra, de Dansendes Trin over Gulvet, en utydelig Summen. En Tjener gik hurtigt over Gangen med en Bakke. Glassene klirrede. "Det er dejligt at sidde saadan stille," sagde han, "rigtig stille." "Ja."

Hun kom op ad Gangen med ligelige Skridt, som om hun talte dem, forbi Ærtebedet: -Aa, er det den lille Brandt, sagde hun uden at standse. Hun ligesom opdagede paa det venligste bestandig Ida paany hver Gang hun saá hende. -Hm, sagde Schrøder og saá efter hende: hun skulde se at faa Sønneken op fra Fjermadrassen. Gud véd, hvad hun nu skal gøre af ham. Det var fjorten Dage siden, Karl v.

"Og han skal gøre lange Rejser til Rocky Mountains i flere Maaneder ad Gangen med Venner." "Nej, paa ingen Maade!" udbrød han. "Dèr kan De selv se!" sagde jeg, "det allervigtigste vilde De ikke gaa ind paa. Det kan ikke nytte at tale mere om det." "Jo, det kan! De har ikke sagt halvt nok. Skal han ogsaa kunne faa Deres Hjerte til at banke?" "De klemmer min Haand." Han slap den. "Skal han?"

Hundene sprang op, og Vognen svingede frem for Trappen. Det var Skovrideren. Han kom ind i Gangen, hvor Sofie holdt Lyset, og han bragte Hilsener fra Herluf og fra Fruen. -Og saa er jeg indkaldt, sagde han kort. Han gik ind i Stuen, og Tine fulgte. Hun gik langsomt hen og slukkede, et for et. Lysene paa Klaveret, som hun havde taendt. -Saadan kommer alt paa en Gang, sagde Berg.

Han gjorde altid det, fer han skulde foretage sig selv den allermindste Ting. Saa fik ogsaa han Slaabrokken paa ligesom de andre og de tre kom afsted. Man hørte Portørens Nøgler rasle gennem Gangen, mens han lukkede først heroppe, saa dernede.

Men Fru von Eichbaum havde vistnok slet ikke hørt det, for hun rejste sig kun og sagde: -Og nu er der for Julius kun at tænde Lysene an. Generalinden nikkede, mens Fru von Eichbaum aabnede Døren. De gik gennem Gangen ud i Generalindens Køkken.

Du vækker jo hele Huset.« »Men her var Nogen herude i Gangen«, svarede jeg. »Aa det har vel været en Kat gaa nu i Seng! Klokken er jo over EtJa saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg forføiede mig til Ro og slukkede mit Lys. Og nu stod atter hendes Billed saa lyst og klart for min Tanke hvor hendes Stemme var blød, og hendes Haand var fin, og hendes Øine vare klare!

Efter at have endt sin Tale, trak Manden sig tilbage fra sin Plads igen. Saa kom fire af de hvidklædte Munke, to fra hver Side af Tronen, langsomt ned ad Gangen hen imod Nikola, bød ham følge sig og førte ham i Procession til Værelset bag Forhænget. Medens han var borte, var der ingen, der rørte sig eller talte et Ord.

Saa hørte jeg Fodtrin i Gangen udenfor, og et Øjeblik senere traadte en værdig Præst ind og spurgte mig paa Fransk, hvorledes jeg havde det. Jeg svarede, at jeg troede, at jeg havde det meget bedre, skønt jeg endnu var meget svag, og sagde saa, at jeg vilde være ham taknemlig, hvis han vilde sige mig, hvor jeg var, og hvorledes jeg var kommet der.