United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Vent, vent, „Let“! Lad os først se lidt paa Søerne, som rejses; de vil se saa dejlige ud!“ Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet. „Langsom“ blev et Øjeblik svimmel, men snart gik det over, og da hun kom til sig selv, var „Let“ borte. Hun gik nu ned gennem Havet; men der var en, der tog fat i hendes Skulder og førte hende af Sted.
Og saa blev den gamle Hval ogsaa urolig. Og den spejdede ud mod Horisonten, hver Gang den kom op. For det var jo den, der havde Ansvaret for det hele. Og da saa den, at Synskredsen gled frem over Havet derude og kom nærmere og nærmere. Og skønt den gamle Hval endnu ikke kunde se Taagen selv, vidste den, at det var den, der kom.
-Og saa kan Du altid spise Frokost hjemme, sagde hun. Der var den Klang i Stemmen, som han elskede. -Du, Pus, sagde han, og han saá op i hendes Ansigt: Hvorlænge kan Du blive? Ida smilede kun og lukkede sine Øjne. Karl rullede Planerne sammen, mens Ida gik over til Hjørnesofaen, der, hvor Stereoskopet stod, som da hun var her første Gang.
Lyset i Kokkenvinduet flakkede endnu en Gang hen over Ladens Hvidt saa var ogsaa det slukket, og hun saa' bare Valdnoddetraeets Skygge midt i den morke Gaard. Det var igaar Aftes, Fru Berg sad her hos hende paa Forhojningen og saa' ud paa det bladlose Trae: Mon jeg kan komme hjem, til det igen er sprunget ud? havde hun sagt og hun havde graedt og lagt Armen om hendes Hals.
-Gud være lovet, sagde Generalinden om Søndagen ved Kaffen: vi er en normal Familie ... Dagen efter Restaurationbesøget kom der et lille Brev fra Erhard, den næste Dag endnu et; og et Par Uger efter svippede hun for første Gang herind ad Døren til de to Stuer ved Volden halvt forskræmt og halvt nysgerrig som en Kanariefugl, der har faaet et nyt Bur.
Moderen var Datter til stærke Knud, der blev slaaet ihjel i Bondekrigen. Der blev mange slaaet ihjel den Gang. Men Jens Sivertsen havde den fejreste Kone paa hele Egnen. Ja vi var jo aldrende begge to, før vi tog Koner din Moder og hende var ellers ikke til Vens, kan jeg tro, hi sa . . . men hvad, nu er de døde og henne begge to. Ja. Aa ja.
Præstekonen paatog sig at forklare mig Meningen af Præstens gaadefulde Tale. »De veed nok, Nicolai,« begyndte hun, »at det gaaer ikke altid til blandt Bønderne, som det skulde og burde, og at de navnlig ved deres Forlovelser og Brylluper see meget mere paa Pengene end paa Hjertelaget, saa at det mangen Gang kun er en reen Handelssag mellem dem.
Med Skalaer og Verber vedblev nu uforstyrreligt oppe og nede i Gevinsten. Frøknerne Gravesen var udmattede og havde ikke Vejr. Fru Gravesen asede til Byen; hun havde en Gang, som hun var knækket i Knæerne, men hun brugte aldrig Sporvogn af Hensyn til Udgiften.
Har Bifaldet en enkelt Gang været kjøligere end sædvanlig, er han forstemt, har det rystet Huset, straaler han som en Debutant, og naar Vennerne atter kommer op i Mellemakterne, er en Samtale om, hvorledes de enkelte Repliker har slaaet an, altid det Første, hvormed der begyndes, selv om man ender med Drøftelsen af helt andre Materier. Og det gjør man tidt.
Men tilsidst gjorde han, hvad klogest var, han smed sig ned i Hestehaarssofaen og smældede en høj Latter op mod Fuldmægtigen: »Ja, #dygtig# er du!« raabte Kancelliraaden, da han havde klukket færdig, »jeg kunde ikke selv ha' gjort det bedre og det vil sige noget! ... Naa, bedre Held næste Gang, som Fanden sagde, han mistede en syndig Sjæl, der omvendte sig paa det sidste.«
Dagens Ord