United States or Japan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der kravler endnu en Flue lige midt i det voksgule Ansigt. Saa ivrig er den efter at finde et Sted til sine Æg, at den slet ikke ænser Natten. Alle de andre er svirret bort og har gemt sig hen mellem Nælder og Skrub. Den er naaet til Munden. Forsigtigt kravler den over Læberne, sidder et Øjeblik stille paa Tænderne og forsvinder ind i Mundhulen. Jeg kan høre dens Vinger brydes mod Ganen.

Men det var og blev hende en svær Ting »de putter saa meget sammen«, sagde hun til Berg og hun sad med Livet i Hænderne over Krustaderne. -Hvordan er de, Adolf? sagde hun og flyttede sig paa Stolen. Konstantin turde hun ikke spørge. -Udmærkede, min Pige, udmærkede, sagde den gamle, der pustede med Ganen helt forbrændt af alt det stærke Stads. -Udmærkede, sagde han.

Men det var, ligesom Tungen klæbede til Ganen, det var mig umuligt at faae de to Ord frem; taus og stum stod jeg og vendte op og ned paa Psalmebogen. »De seer saa nøie paa min Psalmebog«, sagde Andrea Margrethe, »De synes maaskee, den seer noget forslidt ud?« »Nei«, svarede jeg uden dog ret at have hørt, hvad hun havde sagt.

Men da han først var der, blev han overfalden af en forfærdelig Frygt. Han begyndte at ryste over hele Kroppen, Tungen klæbede sig fast til Ganen, og han spillede de første fire Akter uden at vide af, hvad han sagde, med sløvt Blik, mørkt Ansigtsudtryk og halvkvalt Stemme, som et Menneske, der føres til Retterstedet.