United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ja, sagde Fru Rosenkrands, der tørrede sin lille Kirsebærmund med Servietten: det er saamæn meget muligt, at der ikke er saa meget ved Livet. -Helle Dussen, Baronesse, sagde Marschalinden og lo og, idet hun pludselig vendte sig til Grev von Eck, sagde hun. -Ja, Grev Eck, hvad mener nu egentlig saadan en klog gammel Mand som De om Livet?
Af og til ser man dog ogsaa sytten-atten-aars Piger i hvidt Alpacca, næsten altid tre, fire i Følge med en gammel, graahaaret og frakkeklædt Papa.
Undertiden fortælles det ogsaa hos Grækerne, at Zeus var i Ørneham, da han røvede Ganymedes op til Olympen. Ørnen som Zeus's Attribut skyldes da vel en gammel Forestilling hos Grækerne om, at Vind- og Vejrguden ligesom hos andre Folk har haft Ørneskikkelse. =Zeus som Rets- og Samfundslivets Gud.= Alt Samfunds- og Retsliv foregik i gammel Tid saa vidt muligt under aaben Himmel.
Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder." Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.
Jens Andersen, der aldrig selv havde sparet nogen, blev ødselt mishandlet af sine Fjender, da han kom saa vidt, at de kunde naa ham. Han var en gammel Mand, da de stillede Aaringers Hævntørst ved langsomme og grove Pinsler paa hans Person. Stikkende Vitser, der i hans Frodigheds Dage var undsluppen ham mod Gud og Hvermand, fik han tilbage paa sin Krop, da han blev skrøbelig.
Der var slet ikke pænt, blev hun ved at sige. Men en Dag, da hun ikke var i Haven, betraadte han uden videre de forbudne Enemærker. Iført en Frisertrøje laa hun paa en Chaiselongue og læste i en gammel Roman med fedtet Bind. Paa Chaiselongens Hovedgærde flød hendes opløste, havannabrune Haar.
De kom til Land og blev elskværdigt modtagne, men da Konen paa Vejen til Huset kom forbi deres Madskur, fandt hun der ophængt en stor Mængde Menneskelaar, og da begreb hun, at hun var kommen til Menneskeædere. Da de kom ind i Huset, gav man dem en Smule Angmagssætter, det var alt. Først ud paa Aftenen var der en gammel Kælling, der fra en af Husets mørke Kroge hviskede noget om Menneskelaar.
Pigerne gemmer sig bag hinanden; Mændene ser ligegyldige ud. „Jeg har aldrig sagt, at jeg havde Lyst til at danse.“ „Næh, hvem gider ogsaa svinge saadan en Fedtklump i denne Varme!“ Saaledes taler de, og dog banker alle Hjerter af Danselyst. Men gammel Skik fordrer, at der skal gaa det meste af en Time „til Spilde“, og imedens sidder Musikken taalmodigt og aflirer sine Melodier hen i Vejret ...
„Du mente mig det godt, da du harpunerede min Ryg; ogsaa disse Sten er dig vel undte!“ sagde „Støvlemanden“, da han var færdig, og derpaa gik han hjem. Siden efter levede han mange Aar i Glæde med „den stærke“s Datter og blev gammel. Fortalt af Gamle Jua fra Kangeq. Der var engang to unge Piger, som altid boede sammen. De var fra Atanikerdluk, og den ene hed „Langsom“, den anden „Let“.
Etatsraaden blev ved at betragte ham gennem Guldbrillerne: "En god Familie," sagde han, "en gammel Familie." Han pegede paa en Stol. William salte sig. Etatsraaden syntes at vente, men da William ikke sagde noget, tilføjede han i en filosoferende Toner "Det er en Løftelse med saadan store Navne." Nu maatte William tale.