United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og naar nu denne uheldige Taler er Ens egen Broder og hun saa vender sig om til mig for at spørge: »hvad er det dog for et ulykkeligt Menneske, der er kommen saa galt afsted?« og saa at maatte svare: »det er min Broder!« o det er græsseligt!
-Men hun sidder jo og er rig, sagde Moderen. Det var ligesom Livssmerten kom hende nær, naar hun talte om den Veninde. -Ja, Gud véd, hvordan det kan være, sagde hun igen: -Men det gik dem alle galt. Venindens Fader kom undertiden, altid pludseligt, og altid blev han ganske kort. En høj Mand, mager, med en Holdning som dens, der, uden at bøje Ryg, er vant til at færdes ved et Hof.
Den Kroblede blev ved at snakke. Tine gik fra ham: Han havde vaeret til Kros. To Naetter efter blev Tine hentet hjem. Det var Madam Bolling selv, som kom og slog paa hendes Rude. Det var rent forskraekkeligt med Bolling. Maelet havde han ligesom faaet helt igen, men med Hovedet var det galt. Forvirret talte han og var ikke til at holde i Sengen.
Og Jomfru Villadsen satte sig, ved Døren, paa en Stol lige paa Kanten, for at hendes Fødder kunde naa Jorden. -Saa er det vel galt igen? -Ja, Deres Excellence. -Er det det gamle? spurgte Excellencen, der havde drejet Stolen helt og ikke tog Øjnene fra hende, mens han pludselig rankede sig i sin Stol. -Ja.
"Det er Blodet, det er galt med hun skyder for stærkt i Vejret, saa vil det ikke rigtig. Man skal bare ikke tage sig noget af det." Men da man var naaet ind i August uden at Forholdene forandrede sig, foreslog Flyge sin Svigermoder og Kæreste, at de skulde opgive deres Sommerlejlighed og flytte ind til Byen. Damerne gik med Glæde ind derpaa. Og faa Dage efter var Beslutningen sat i Værk.
"Det vil tage os en Uge at komme om paa den anden Side," sagde Nikola, da han havde undersøgt Forholdet med sædvanlig Omhu. "Vi sulter allerede nu, saa vi vilde være døde, før vi naaede Halvvejen." "Hvad skal vi da gøre?" "Klatre ned i Dalen, antager jeg." "Det vil blive en frygtelig Historie." "Men det vil være lige saa galt at dø heroppe," svarede han.
Det var nær ligestraks gaaet galt, for dér, som vi havde læsset Baaden af Vognen og skulde ud, dér stod vi klods op ad et gammelt Trævrag, hvor Plankerne lige stak op af Sandet ... Vi styrede efter Lanternen og Skrigene, de raabte en Mængde til os.
Men de' skue vær' nu, hører du, for vi skae lie ner o saa hent' hinner. Han siger det Hele, som var det en dagligdags Begivenhed, at de maatte rede for Lig i Loen. Maries Ansigt er kommet til Syne bag Køkkengardinet. Spre' de' nu godt ud min Pie o spar ekk for galt paa'et. Vi kae alletider bruve de' igen te' Strøelse. Han staar lidt, som var der endnu mere, han skulde sige. Saa kae vi vel.
Jeg havde en Følelse af, at de alle syntes, at jeg gjorde noget galt, og saa blev jeg naturligvis meget værre. Jeg sagde alle de naive Ting, jeg kunde finde paa, til Malcolm, for at forfærde ham, og jeg saá af og til paa ham gennem mine Øjenvipper. Da vi saa kom til en Stente, vilde han hjælpe mig, og hans Øjne var ganske svømmende!
Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Den Tanke havde bidt sig fast i ham og var bleven som en Melodi, han gik efter. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Men nu var det jo for sent.
Dagens Ord