United States or Saudi Arabia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Karlene horte ikke og vendte sig knap for at se efter Bolling, der lob dem forbi, uden Hat, og raabte, endnu i Gaarden: -Hvor er Tine? hvor er Tine? og lob op ad Trappen med den samme skingrende Raaben: -Tine? Tine? Hvor er Tine?
Man fortalte om samme Axel, at han ejede en uhyre Skat, ialtfald var han mødt op som en Hertug i Klæderne. Men Bruden var heller ikke nøgen, det var Inger, Datter til den rige Steffen i Kvorne. Ja nu var de trolovede. De holdt Gilde paa Gaarden, saa man kunde høre det halve Mile hen. Saaledes fortalte Værten, og Mikkel Thøgersen hørte efter, han var en taknemlig Tilhører.
Han var en lille, mager Mand med velplejet hvidt Haar og Skæg; smuk og fin at se til, men med et Par store, vandblaa, upaalidelige Øjne. Er det en Manér at la' mig sidde her og vente til Grin for hele Gaarden! skræppede Fruentimmeret i Vognen øjeblikkelig op. Han glippede nervøst med Øjnene: Saa, saa, Mathilde; Du sidder jo rart ... og her kommer jeg jo. Har Du husket Kufferten?
Nu gør Du Nar af mig, Fætter Isidor ... Nej, nej, nej! Du tager mig aldrig alvorlig! Jo, jo, jo! Sofie rejste sig ivrig: Jeg har forbudt Lars at køre derned med den Vogn; men han gør det naturligvis alligevel! ... Bare her var et rigtig Mandfolk paa Gaarden, der kunde sige Far ordentlig Besked. Far han er fejg, ser Du; han er en rigtig Kryster!
Da jeg først var sikkert inde i Gaarden, skyndte jeg mig alt, hvad jeg kunde, tilbage til mit Værelse. Jeg ventede at finde Nikola sovende; man kan derfor tænke sig min Forbavselse, da jeg opdagede, at han sad paa Gulvet og tegnede Euklids tre og fyrretyvende Opgave med et Stykke Trækul paa Stenene.
Sofie kom til Besindelse og fik udtalt Forargelse: -En ved virkelig ikke, hva' du taenker det er den lyse Morgen.... -De tor jo ikke mer ligge ene , sagde Maren kun med halv Foragt og smed sig i alle Klaeder, yderst paa Sengestedet. Maren kom ikke af Tojet mer. Det var naeste Formiddag: Tine gik bort fra Vinduet, da hun saa sin Moder komme gennem Gaarden. Hun vilde gaa bort blot ikke se hende.
Baronen . Hvad, for al Landsens Ulykke, betyder den Spektakel? Brænder Gaarden, eller hvad er paa Færde? Niels Bruus . Det skal jeg siger Jer, naadige Herre! Den Knægt har understaaet sig.... Baronen . Een ad Gangen, for tusind Syger! Tal han først, Niels, og lad mig høre, hvad der er i Veien.
I deres daglige Dragt, iførte Slaaprokker og gamle Frakker, vandrede de ud i Gaarden med Lys i Haanden og gik syngende rundt omkring Træet. Da følte min Hustru og jeg, at vi vare hjemme her, og denne Følelse af, at Regentsen var vort Hjem og Alumnerne hørte til vor Familie, forlod os aldrig.
Hun gaar tungt. Moseper skal ned med hendes Skab til Gaarden. Tyst! Flyttelæsset høres nu kun som en svag Skramlen derborte bag Træerne. Ensomt lyder Gedens ustandselige Brægen. Hjulbøren skriger. Ene lister jeg om. Jeg er fyldt med Forventningens stille Glæde. I Nat skal det ske.
Jeg skal lære den Monsieur, hvem der er Herre paa Gaarden, han eller jeg. Abigael . Papa maa ikke forivre sig. Hør dog først, hvad Skriveren har at sige til Undskyldning. Baronen . Til Undskyldning! Jeg gad vide, hvad det skulde være! Naa, tal da! Kan han lukke Munden op! Ambrosius . Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det kom saadan over mig, da jeg saae en gammel Mand blive mishandlet.