United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du skal se, han kommer til at sjokke fra Havslunde, ligesom han maatte sjokke fra Egesborg! Det kunde han jo da ikke gøre ved, Onkel ... Gu' kunde han saa! Der er ingen, der har Tillid til ham! Han gaar fallit som alle de andre Ejere af Havslunde ... gid han saa ogsaa vilde hænge sig! ... Du vil altsaa ikke med til Ravnsholt?

Men Paris er Kontrasternes By; naar Nytaarsnattens Rus er sovet ud, kommer Nytaarsdagen efter. Den er i den gode Seinestad de forfærdeligste tolv Timer, man oplever hele Aaret rundt. For hvert Skridt, man gaar, er der en betlende Invalid, for hvert andet en Lirekasse og for hvert tredie et Væsen, der skal have Drikkepenge.

Skal du ikke have en anden Frakke paa, Helmuth, inden vi gaar ind? Baronen stod endnu med rynkede Bryn og svulmende Aarer. Du skulde nu ogsaa lade det Tag gøre i Stand! Der er saa meget, der skulde gøres i Stand! Hendes Naade greb sig op til Hovedet: Jeg har det ikke rigtig godt i Dag, Helmuth ..... Helmuths Ansigt blidnedes, og han slog sin Arm om sin Kones Liv.

Jeg er igen ene med Tanten. Min Hund, som Drengen har lukket ind, skraber paa Gangdøren og vil ind til mig. Faa dow den fnatne Hund te' o være stille. Vi kae jo vovt tale. Hunden gaar bag mig. Det er en hed Eftermiddag. Himlen er tung og graa, og Luften staar næsten stille. Bag os lukker Skoven sig sammen. Sortgrøn staar den, stivnet i den brændende Sol.

»Forandre Meningudbrød Andrea Margrethe, »jo De er en trofast Hjælper udenfor er De af samme Mening som jeg, og her, hvor De skulde hjælpe mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens Parti. Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa her ikke skee den allermindste Forandring; Alt skal blive staaende den ene Dag som den anden, indtil det tilsidst falder sammen af bare Kjedsommelighed

Fire Femteparten af de Anholdte hører til den sidste Sort. Alleroftest er det gamle Depotgjæster, der gaar gradevis nedad; har de engang havt Foden indenfor Fængslet, hører det til Undtagelserne, at de ikke kommer igjen. Det er en Regel, der kan drages ud ikke alene af Paris's Politihefter; moderne Sociologer er i Færd med at konstatere den allevegne Verden over.

Han var en rig skotsk Fabrikant, og jeg antager, at den stakkels Lady Katherine skulde gifte sig med ham, skønt, da hun selv er skotsk, tænker jeg ikke, hun lægger Mærke til, at han er temmelig plump. Der er to Sønner og seks Døtre, én gift, fire voksne og én, der gaar i Skole i Bryssel, og de har allesammen rødt Haar!

Hos ham gaar de af som varmt Brød; Properhed er et Begreb, man ikke kjender her, og Smagen er allenfals mere krydret end den, der endnu sidder i Kjødet paa de tørre Ben, man har samlet op, Guderne veed hvor, men som altid kappes med Klude og gammelt Jernkram om at oversvømme Borde og Gulv i disse Elendighedens Hytter.

»Jo men, Grev Campnell sover ved Siden af. Vi kan sige det til ham, naar han om lidt gaar til SengsSaa laa vi igen tavse. Langsomt gik de Nattetimer. Ingen af os sov. »Clarahviskede jeg en Gang. Nu #maatte# jeg sige det. »Ja!« »Kan Du høre det?« »Ja « stønnede hun. »Det lyder, som det var nedenunder.« »Det er fra din Fa'rs Studereværelse!« »Jeg tror det ogsaa ...« »Hvad skal vi gøre

Sig mig nu, hvor skal vi møde Quong Yan Miun?" "Dèr, hvor man gaar over Floden i Bjergene, ved Solnedgang i Morgen Aften." "Og er det sikkert, at vi kan kende ham? der kan være mange Overgangssteder." "Han rider paa en Kamel med en rød, sølvbroderet Sadel. Desuden siger man, at han kun har ét Øje, og at hans venstre Haand, som Mandarinen Li huggede af, endnu er naglet til Porten i I-chang."