United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og han fyldtes med et stille, lunt Behag ved Tanken om, at intet af det altsammen kom ham ved intet intet ... Da var det, han saa Anna og Bøg komme gaaende ad Vejen hen imod det Sted, hvor han sad. Bøg gik høj og rank og svingede med den ene Arm. Til den anden klyngede sig Anna. Hun var helt klædt i hvidt. Og skønt det var halvt mørkt, kunde Flyge se, at hendes Ansigt ligesom laa badet i Lykke.
Hun gik hen og lukkede dem ud og med skaelvende Sider trykkede de sig ind mod hendes Legeme, som naar de pludselig paa en natlig Jagt overfaldes af en hemmelig Angst og trykker sig op imod Jaegeren. I Alleen kom der atter Flygtninge imod hende Korende og Gaaende. -Der er ikke Plads, sagde Tine mat og slog ud med Haanden.
Jo dybere han tænkte over det hele Forhold, des mere ophidset blev han. Saa dumt og ufint det var dette at man for at være sikker paa at eje en Kvinde skulde have hende gaaende Dag ud og Dag ind i sin Stue. Talen var jo dog ikke om et vildt Dyr, der kunde befrygtes at ville løbe sin Vej. Hvorfor kunde man ikke beholde sin Frihed og Uafhængighed, naar man vilde være tryg for, at hun ikke forlod En?
Saadan var alt Ødelæggelse og Tilintetgørelse Pindebrænde tilhobe. Der kom en Flok Badegæster gaaende barbenede imod os hen ad den vaade Strand. Damernes brogede Dragter skreg mod Kystens afdæmpede Farve, og de havde en uskøn Maade at skørte op paa.
Carruthers ikke er en rødhaaret Skotte og ikke er tykhovedet. Da vi var kommet ned til Enden af Gaden, mødte vi Lord Robert, der kom gaaende i Ro og Mag henimod os. Han saá saa trist ud som Natten, da han fik Øje paa os. "Halløj, Bob!" sagde Hr. Carruthers venligt. "Det er Aarhundreder siden jeg har set dig vil du komme og spise til Middag med mig i Aften?
-Nej, nej han havde heller intet Digtertalent hele hans Talent, han vidste det nu, havde kun været hans Samliv med denne By.... Og gaaende frem og tilbage paa Gulvet, et Bytte for al den Bevægelse, denne Dag havde opsamlet hos ham, saa' han, som et Landskab, Solen pludselig belyser hele sit Liv, det fjerne ganske nær.
Det gjorde ondt i hendes Øjne. Hun gik et Par Skridt hen mod Tærskelen ind til Karls Stue ... Saa vendte hun sig og gik. Det var blevet Storm og Regn, men hun mærkede det ikke. Hastig stred hun sig frem mod Vinden. Hun havde ikke hørt, at en Stemme talte til hende. Det var Knuth, der kom gaaende med en anden Officér, som var i Uniform.
Han hørte efter en Kunde og holdt det ikke mere ud i Butiken, saa de begge gik op igen, i det forladte Kontor, Frøken Hansen og han; og de ventede, staaende eller gaaende rundt: -At det kan vare saa længe, sagde hun. -Ja, sagde han. Og de tog atter Uhret frem heroppe var Væg-uhret gaaet istaa : Halv fem, sagde Herluf. -Og han gik Klokken tre? -Ja, sagde han.
Men det er det samme; skikker I Jer vel, skal jeg rekommandere Jer, naar der bliver et Degnekald ledigt paa Godset et, som ikke er for lidet, for I skal vel og giftes og sætte Bo, kan jeg tænke. I kan jo ved Leilighed lade mig høre, hvordan Eders Røst klinger. Hvad var det for en Vise, I sang før, da I kom gaaende? Ambrosius . Giftes? Jo vist, det har gode Veie!
Ude i Gaarden kom Drengen gaaende med Staldlygten. Han satte den paa Stenbroen og gik igen der blev en lys Kreds om Lygten i Mørket. Vognporten blev slaaet op og de kom ud med Hestene. Hver Lyd lød stærkt og skræmmende ud i Natten. Agnes kom ud og gik forbi Bentzen i Gangen. -Saa gaar jeg derned, sagde hun. -Har hun Krampe? -Hun skreg, sagde Bentzen.
Dagens Ord