United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Kvinder og Born sad paa de usikre Laes som dinglende Bylter i Regnen, sovndrukne midt under Larmen. Gamle Koner, der knap kunde gaa, stred sig frem, uden Sans, ved Siden af Vognen, snublende i de dyngvaade Dyner, som de slaebte. Born, hvem Regnen blindede, lob mod Vogne og Traeer, og skreg, mens de tumlede videre. Ingen kendte sin Nabo, og Stemmerne horte man ikke under Kanonernes Brol.

Og mens hun førte begge sine Hænder ned langs den sorte Silkedragt, rettede hun sit Legeme, som under en Rustning. Saa bankede hun paa Faderens Dør: -Skal vi gaa ned? sagde hun. ... Hendes Naade var paaklædt. Selskabsdamen satte, foran Spejlet, et Smykke af oksyderede Sølvblomster i Hendes Naades Haar.

Nogle tør ikke gaa frem, de er kommet ind med et Buk paa skraa og glorøde Kinder; har taget Handsken af den højre Haand for at række den behandskede Værtinde en klam Lab: de beklager, at Fruen ikke var hjemme, da de var for at gøre Visit.

"Min egen lille Pige!" sagde han og begyndte igen at kysse mig, saa jeg slet ikke kunde samle mine Tanker til at gaa videre med det, jeg var ved at sige. Vi var begge to saa dumme hvis det er dumt at være vanvittig vildt lykkelig og glemme alt andet i Verden. "Jeg vil gaa lige til Tante Sophia nu, naar jeg har bragt dig tilbage til Claridges," sagde han lidt efter, da vi blev lidt roligere.

Jeg vil have, at De skal gaa tilbage til den Tid, da vi pakkede Deres Bøger ind sammen. Gud maa vide, hvad der er kommet imellem os siden den Gang det er ikke min Skyld men i Dag vil jeg saa gerne tage mig af Dem, kære lille Pige. Det det gør mig saa ondt at se Dem sidde og græde her." "Jeg jeg vilde gerne være Venner med Dem," sagde jeg.

Naa-aa, ja la' gaa paa Fidtet da; det vil jeg medgi' dig, men-æ .... Karrusellen var standset, og Herskaberne gik om paa den anden Side, hvor de unge var. Bønderne saa efter dem. Nu gik di! sagde den ene. Ja-a, sagde den anden. Og saa fortsatte de deres Vandring .... I det samme svingede et Køretøj fra Vestergade ind paa Torvet. Det var Rigmor med Pagtens Ark.

Tænk dig, hvad der hører til for at fylde i en saadan Leilighed, alt det Tyende, som man vilde have at tumle med .... Jeg synes ogsaa, man maatte gaa i en evig Bekymring for, at man ogsaa anvendte sine Penge rigtig og forsvarlig, naar man havde saadan en Mængde .... Og saa maatte man føre stort Hus og se Mange hos sig.

De vilde alle gaa tilbage i Stuen, da Klint sprang op, i et Saet, paa en Stol ved Vinduet; bleg, med tilbagekastet Haar, talte han usammenhaengende, krammende om den rogfyldte Luft med sin lemlaestede Haand, som om han vilde gribe de Syner, han saa og de blev staaende og horte ham: -Om Forerne er der talt mer raabte end talte han ja, de, som har fort de aeldre men os , os de Unge, os, der skal kaempe nu, os har andre fort: os har Digterne givet de nye Syn og varslet de nye Tider ... Han, der har sunget Norden sammen til Enhed, han, der har fort nordisk Ungdom til berommeligt Samtogt hans Syn har fort os til denne Dag ....

Og som just i samme Dage, som Mag. Olufs forskrevne Relation til Biskoppen ankom, holdtes det almindelige Landemode der i Stiftet, saa gav Biskoppen derfor Ordre til Præsterne udi de tre næstomliggende Herreder ved Thisted, at de skulde gaa Mag. Oluf til Haande og betjene disse tvende Mennesker tillige med hannem.

Otte Aar gammel fik han Lov at forlade det Hittebørnsasyl, hvor han var bleven optaget, for som Skibsdreng at gaa med en Skonnert, der sejlede paa Syden, op paa hvilken Kaptajn Hull dengang var Styrmand. Denne brave Sømand fattede hurtigt Interesse for den opvakte og lærvillige Dreng og bibragte ham lidt efter lidt de første teoretiske og praktiske Grundsætninger for Sømandskundskab.