United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men han ønskede virkelig i Øjeblikket, at noget saadant kunde lade sig gøre. Selv vilde han ogsaa føle en Art Lettelse derved. Men Hansen-Maagerup vendte sig om og saa bedende paa ham. "Det maa Du ikke tale om," sagde han sagte. "Jeg kan ikke taale det." Der var nogle Øjeblikkes Stilhed i Værelset. Inde fra Dagligstuen hørte man paany Latter og højrøstet Tale.

Hun holdt inde og drog Vejret dybt: "Og saa kommer De jo saa meget sammen med ham ..." "De mener, at mit Selskab ikke er gavnligt for Deres Broder ..." "Nej ... men ... det er ikke det ... men, hvad skal vi gøre? Vi véd jo ikke, hvad vi skal gøre." Nina tog Lommetørklædet frem under Sjalet, tørrede Taarerne bort. "Det er det, som er saa sørgeligt," sagde hun. Der blev igen Tavshed.

Er De sikker paa, at hun vilde tillade Dem at gøre mig denne Erklæring uden hendes Vidende?" Han blev lamslaaet. "Hvem har fortalt Dem om hende?" spurgte han. "Ingen," svarede jeg.

Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle også fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven; thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov; de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.

Saa tog han sig sammen og sagde noget frygtsomt: "For De vil jo nok høre det næste? ..." "Naturligvis," Professoren søgte at dæmpe Tonen ned, at gøre den mere ligegyldig. "Det var altsaa de store Replikker naturligvis de maa jo ogsaa ligge bedst for Dem ..." Han skubbede Lænestolen lidt frem. "Dér sidder altsaa De jeg her. Nu skal jeg nok spille med saa hjælper det."

Gravesen holdt aldrig af dét Smil og var ganske hed i Hovedet; han havde maattet skænke i i sin Overordnedes Glas af den ringere Vin, som Redaktøren nu lige smagte paa : -Han vil gøre Nytte, Frue, sagde Redaktøren, stor Nytte. Vær vis paa det. ... Berg kørte hjem med Scheele. De første ti Minuters Tid talte de om ligegyldige Ting, til Konversationen døde hen, og de sad tavse, hver i sit Hjørne.

Først kom Konge-Dukken, baaret paa en Palankin og omringet af den afdødes Hustruer af lavere Rang, der skulde gøre ham Selskab over i Evigheden. Derefter fulgte Hofmænd og Embedsmænd, Slavehandlerne og endelig hele den indfødte Befolkning i Kazonnde. Da Optoget var naaet den tømte Flodseng, hørte man klagende Sang, og Suk og Stønnen fra Graven, afbrudt at Lænkers Klirren.

Og hun havde jo ikke været længe om at opdage, at Broderen nu paa det sidste havde fundet sig en Hjertenskær ovre blandt de Jerslev Piger. Og hun nagedes næsten syg af Misundelse. Moder skulde gøre Alvor af det, skrev hun paa Tavlen. Det kan du være evi' vis om, min Pige! nikkede den gamle. Jeg skal nok læse for hinne!

-Véd De, hvor jeg led, da De reiste? At alt mit Liv kun var Længsel og Fortvivlelse Ellen, Ellen, og saaledes elsker jeg Dem endnu Han lagde sig ned foran hende, og han talte hæst. -Saa vanvittigt elsker jeg Dem, saa vanvittigt at der var intet, jeg ikke kunde gøre, intet ingen Forbrydelse jeg ikke vilde begaa intet om De kun kunde elske mig -Og Deres Hustru?

Og da saa endelig, i Gaar, den gamle Slave var ved at besvime over nogle Lænker og afhuggede Hænder, efterladt af flygtede Fanger, saa var Bægeret fuldt, og jeg fandt det raadeligst at sætte mig paa Hesten og gøre mig usynlig." "Det kan nok være at det var det sikreste," mente Negoro. "Det var det!