United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thomas havde vi slukket Fyrene og taget Skruen op; thi Vinden var frisk og saadan, at vi med fulde Seil kunde løbe Nord efter.

Jeg strejfede Benstumpen for at have den, hvis vi tilfældigt skulde komme over hinanden. Den hænger endnu hjemme paa Loftet. Solen forsøger at varme, men fattige er dens Straaler. Ikke engang det mindste Straa strækker sig i Livlyst imod den. Træerne staar, som de stod i Gaar, blanke af Isslag mod Barken, og Buskene hænger fulde af fjorgamle Blade. Trygt ligger Spirerne i Jorden.

Men deres Natur beholdt Ravnene dog, og de er den Dag i Dag fulde af Vredagtighed, Løgn og Tyvagtighed. Ved du, hvorfor Ravnen bare er sort, saa kedelig sort? Det skylder den sin Stædighed. Nu skal du bare høre: Det var i de Tider, da alle Fugle skulde have deres Farve og Mønster i Fjerene. Saa mødtes Ravnen og Ømmerten og blev enige om at smykke hinanden.

Munden, Næsen og Øjnene, der er tørret ind, er fulde af Spy. Enkelte Steder har graadige Maddiker allerede begyndt at æde sig Vej, og hendes Krop er blevet uformelig tyk. Opløsningens Hvile Vejen til det store Intet, Naturens Udsoning har taget hende til sig. Her kan hun ikke ligge. Tanken slaar ned i mig som et Lyn og gør mig lysvaagen. Kom.

Fra Klokken Elleve er alle Salene proppede fulde; man støder paa en Berømthed for hvert Skridt, man gaar. Og Alle har uhyre travlt; man skal ikke blot se hinanden, men ogsaa Billederne. Naar man Klokken Et, To samles til Frokost hos Ledoyen eller i Moulin rouge, maa man kunne sige sin Mening om alle Hovedværkerne og kunne give Salonens Fysiognomi.

Og da Toget holdt, og hun saa hans Ansigt bag Vinduet, blegt og bevæget, og hun følte hans Hænder skjælvende i sine, og han bøjede sig ned over hende hans Øjne var fulde af Taarer og kun kunde sige: Lille Mor lille Mor!.... -Min stakkels Dreng min stakkels Dreng! sagde hun blot. Ja, han var kommen for at se dem! Ikke for andet end at se dem. Lykkelige Dage, de to, som kom.

Paa Siderne af den ser man ind ikke i Villahaver, men i Slotsparker, anlagte efter Fantasier fra "Tusind og en Nat" med Orangelunde, fulde af gyldne Frugter, med kirketaarnshøje Palmer og alle Tropernes Pragtblomster, med Fontæner til Hundredetusinder og monumentale Bygninger af lutter Marmor.

Konferensraaden vendte sit Øje imod ham: -Er det i Orden, spurgte han og hans Stemme blev paa én Gang atter tydelig, som da Hans Excellence var der. -Ja. -Alt? -Ja. Konferensraaden greb efter Dokumenterne: -Lad mig se, sagde han. Hans seende Øje blev større, mens hans sunde Haand bladede i Papirerne, som var fulde af Retssegl og Stempler. -Jo, Hæftelserne er her, sagde han.

Det lignede slet ikke et af dem, som de havde set saa mange af i Dag. Fire stærke Hænder løftede et Spædbarn mod Himlen. Den nedgaaende Sols Straaler ramte det og svøbte det i sin Purpurkaabe. Deres Hjærter var fulde af Jubel de elskede hinanden. En Lyd trænger frem af Krattet. En sagte Stønnen ... nogle korte Gæsp ... saa ganske stille ... nu næsten skriger det igen af Smerte ...

Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Skønhed før det tredje Aar. Deling helst i Eftersommeren. Gule Blomster i Juli-september. Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Særlig god til Grupper og Enartsrabatter, da den holder Løvet smukt næsten hele Aaret. Formeres ved Udløbere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder dækkes.