United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pigen kom tilbage og lukkede Døren til Dagligstuen op: Hvis Hr. Direktøren vilde vente et Øjeblik herinde, sagde hun, saa kom Fruen strax. Herluf gik ind i Dagligstuen, hvor de tomme Stole paa »Visitpladserne« nu, da der ingen var, stod saa underlig ubehjælpsomt ligeoverfor hinanden som et Par forlegne Folk, der præsenteres og ikke ved, hvad de i al Verden skal begynde paa.
Det var Dag ud og Dag ind kun en gold Strid, saasnart de bare saas. -Og Gerster er ogsaa lidt let irritabel, sagde Professorinden. De tav igen, til Fruen atter sagde den samme Sætning: -Og jeg er saa bange for hans Sundhed, sagde hun igen med samme skælvende Stemme.
Fru von Pøllnitz sagde tørt: Nej David. -Kære Mariane Hr. von Pøllnitz saa' ud i Luften med opspilede Øjne Hvad forudser man? Hr. von Pøllnitz gjorde en Pavse og slog med den flade Haand i Bordet: -Man forudser intet, Mariane, sagde han. Hr. von Pøllnitz faldt hen: Nej man forudser intet, gentog han. -Hvorfor spørger du ikke, hvad det er? sagde han. -Hvad er det da? Fruen var nervøs. -Hr.
-Fruen er stadig noget blegnæbet, sagde Svendsen og følte paa Lommerne, om han havde sine Samlinger. Bai var færdig og der blev sagt Farvel. -Gud bevar'es Fruen maa blive inde det er meget for køligt. -Jeg følger kun til Laagen, sagde hun. De kom ud paa Perronen: Det er stjerneklart, sagde Bai. -Det melder Kulde. Godnat, Frue. Laagen slog i. -Godnat. Katinka stod lænet til Laagen.
Midt i Gaarden mødte han Fru Line og Frøken Sofie, der havde været nede at fodre Hønsene. Fruen véd det vel? spurgte Ole med Huen i Haanden, men uden først at hilse Goddag. Nej ... sagde Fru Uldahl smilende; hun kendte af Erfaring Post-Oles Verdensbegivenheder hvad er der sket, Ole? Har Præstens Brune brækket et Ben? Frøken Sofie lo.
Samtalen slæbte sig hen, og han fik sig ikke rejst, for de hørte Skridt i den næste Stue, og Professoren stod i Døren i Galla fra Onsdagstaflet kom han: -Er du dér? sagde han. -Ja, sagde Fruen....
Han opholdt sig i Dagligstuen ved Siden af med sine Aviser. Men hvert Øjeblik maatte Fruen op af Sofaen og ind til ham og spørge, naar der var noget fra Fortiden, de to andre ikke kunde hitte Rede i. Hun skreg da ind i hans »gode« Øre: Hør, Far, var det Niels Hansen , der købte vores Wienervogn, Du véd ... eller var det Rasmus Poulsen ?
Men førend alle disse Mangler kunde blive afhjulpne, havde hun faaet en anden Interesse. Det var Haven, at Fruen nu var kommen til.
Fruen var fuld af Omhu mod ham, vildt fremmede Menneske, han maatte da endelig drikke og spise, det var ham saa vel undt altsammen.
Nei, det er virkelig sandt, alene vilde vi ikke plage Dem, især herude, hvor der er saa meget andet, De kunde have Lyst til med Deres unge Ben. Men der kommer en ung Dame, hvem vi netop ogsaa gjerne vil skaffe lidt ungdommeligere Underholdning, end vi selv kan byde. Og De vil ikke fortryde at gjøre hendes Bekjendtskab haaber jeg da. De sidste Ord tilføiede Fruen med et skjælmsk Blik.
Dagens Ord