United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg deltog aldeles ikke i Lystigheden i Gaar, min bedste! sagde den gamle Frue og rystede Krøllerne Jeg kukkelurede i Jerslev!

»JaHan tog det gamle Indpakningspapir op af Lommen. »Et af Smykkerne laa jo indsvøbt i Papir med Konditorens Firmamærke, der bor her i Huset. Har de allerede glemt det, lille FrueJa, det havde hun. Men nu huskede hun godt, de to Veninder havde købt Kager dernede.... » Og sparsommeligt anvendt Papiret!« »Men alt det andet Papir omkring de andre Pakkerlød det ærgeligt fra Fru Majendie.

-Ja, Gud hjælpe os, sagde Frøken Julie i en halvhøj Parenthes og slog Viften ud: Vi er ikke fra Nakskov. Men Hr. Ekberg var enig med Fru Friis ... Det var en Revolution en sand Revolution i de unge Gemytter ... Hr. Ekberg tilskrev den Symaskinen.... -Ja kære Frue, Symaskinen sagde han overbevist ... De køber ude køber de ikke alting ude?

Og man kan vel ikke gaa uden? Tror De?" "Kære Frue det Spørgsmaal har jeg virkelig ikke sat mig ind i." "Nu tænker De paa noget uartigt. Fy Dem an, jeg vil ikke se Dem for mine Øjne mere." "Aldrig mere?" "Nej aldrig mere. Nu kan De gaa hjem til Deres lille Kæreste.

Ja, den staar hos Lars. Uldahl saa sig hurtig og sky omkring. Saa steg han op i Vognen og satte sig ved sin Dames Side. Han fyldte ikke meget der. Pludselig greb Jomfruen ham haardt i Armen: Se, se! sagde hun og pegede over mod Strygestuens Vinduer i østre Fløj der staar din Frue ovre! Hils paa hende! Det glimtede ondt i Godsejerens Blik, og han tog Hatten dybt og ceremonielt af.

Gæsterne kom vandrende højrøstet talende og ivrigt gestikulerende efter Maden og Vinen ned ad Lindealleen og stimlede sammen om Lysthusets Indgang. Grev Scheele, Karen og den lille Jansen havde travlt med at finde Havestole og Bænke. Enkebaronessens Øjne veg ikke fra Svigerdatteren. Og hver Gang Greven nærmede sig Husets Frue, blev den gamle Naades Pupiller store og agtpaagivende.

Det var, som der kom saadan Ro med ham. Naar han sad ved en Kvartskillings med Kalotten og spillede fint med det glade, gamle Ansigt: -Der ser De, min Fa'r, sagde han, naar han tog Stikkene hjem. De to Gamle smaaskændtes. -Det er, som jeg siger dig, Linde.... -Om du vil tro mig, min Pige ... og han bredte Stikkene ud. -Dem, lille Frue, det er Dem. Katinka faldt hen.

Helmuth, sagde Fru Juliane, da hun en fjorten Dages Tid efter Begravelsen traadte ind paa Kontoret, hvor Sønnen som sædvanlig sad i Stolen foran Skrivebordet og stirrede sløvt ud gennem Vinduet Helmuth, Slagter Krøyer er nede for at se paa de Stude! Forvalteren er vel hjemme? Den gamle Frue gik tæt hen bag Baronens Stol. Helmuth, dette her gaar ikke! sagde hun. Lad mig være i Fred, Mo'r!

Ja; baade jeg og Frantz glæder os ogsaa meget dertil ... Det bliver netop en Søndag, saa vi begynder med at gaa i Kirke og takke Gud; og om Aftenen er der saa Middag paa Kragholm. Naa! Ja, Du og din Mand faar naturligvis ogsaa en Indbydelse. Ja e Tak ... Apropos, lille Reseda ... Det maa Du ikke kalde mig! afbrød den lille Frue heftig. Men Herregud, det gør jo din Mand ...! Ja, netop derfor!

-Den er vist sand, sagde Moderen. Men den gamle Degn sagde henne fra sin Stol i Mørket: -Ja, Kærligheden, det er no'et, man ikke tænker over. Den kommer. -Og gaar, sagde Moderen. -Ja gør 'en, sagde Madammen saa stille fra sin Krog. Der var saa tyst lidt. Men saa sagde den Gamle: -Ja, lille Frue , det er vist ret. Den kommer og den gaar.