United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun havde rejst sig op og lagt et Sjal om sine Skuldre. Stille traadte hun ud paa den snedækte Havetrappe. Tine fulgte hende. Foran dem laa Haven, hvid og tavs. Moderen stod længe med opadvendt Ansigt, stirrende op mod Stjernerne. -Frue, sagde Tine, hvor er Betlehemsstjernen? Moderen svarede ikke. Maaske havde hun ikke hørt det. -Ser De Venus, Tine? sagde hun saa. Og atter stod de tavse.

Moderen fortalte en Historie fra Frederiksborgs Kanaler. Kongen og hans Frue var ude at ro. Saa blev hans Majestæt Frihedskongen pludselig rasende. -Smid hende i Søen, raabte han: -Smid den Kælling i Vandet, skreg han. Folkene tøvede. -Saa for Satan smid den Mær i Søen, kommanderede Majestæten. Og Majestætens Frue "maatte i Søen" og vade til Bredden. Moderen lo som besat.

Den Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, som jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men også alle, som have erkendt Sandheden, for den Sandheds Skyld, som bliver i os og skal være med os til evig Tid. Nåde, Barmhjertighed og Fred være med os fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens Søn, i Sandhed og Kærlighed!

Naar Hr. von Pøllnitz var hjemme, sad han stille hen i sin Stol med Hænderne paa sine Laar. Undertiden løftede han langsomt Armen og lagde smerteligt Haanden op paa sin Plade. -Det er jo det Mariane, sagde Hr. von Pøllnitz til sin Frue #hvis# man #begreb# det. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina havde aldrig set saa godt ud.

Moderen rejste sig fra sin Plads. Som en Skygge gled hun gennem Stuens Mørke. Hun satte sig ved Klaveret. -Er De der, Tine, sagde hun. -Ja, Frue. -Ved De, jeg har siddet og tænkt paa, hvor Menneskene kunde være lykkelige. -Men der er da ogsaa lykkelige Folk allevegne, sagde Tine. Moderen løftede det blege Ansigt, og langsomt sagde hun: -Der er nøjsomme Folk, Tine, og det er sagtens vel det.

Brevet er jo simpelt hen klæbet til Ærmet, da de rejste Dem for at følge med Pigen op til Deres Frue. Deroppe har De selvfølgelig #ikke# haft det med, da hun i saa Fald havde opdaget det. De har tabt det ganske kort efter herude paa Gangen, hvor Roland legede, og hvor #han# netop har fundet det, og i bedste Tro lavet Dragehale deraf.

Men Nøglen sad i, og hun kunde intet se. Helmuth! raabte hun og ruskede i Laasen Hører du ikke! Luk op! Det er mig, din Mor! ... Har han været i Seng i Nat? Nej, Deres Naade. I har vel ... Der har vel ... Har I hørt nogen Larm derinde fra? Nej, Deres Naade, ikke en Lyd. Den gamle Frue sukkede lettet. Du maa hente Smeden! sagde hun saa Ind skal vi!

Negoro fik altsaa Brevet, hvori han fremstilledes om den Ven, der havde trodset alle Farer for at bringe sin Frue Hjælp og Befrielse. Næste Morgen drog han afsted i nordlig Retning, ledsaget af en halv Snes sorte, for at gaa om Bord i et af de Fartøjer, der fra Byerne ved Kongoflodens Munding gaar til Amerika.

Men de store Møbler, den gamle Frue havde medbragt fra Næsset, fyldte lidt rigeligt, gjorde de: man kunde næsten ikke bevæge sig i Stuerne for Bohave. Og saa var tilmed hele Loftet oppe under Straataget stuvet pakfuldt af Sager, som der ikke var Plads til nede.

Hans Excellence gik forbi Hofjægermesterinden og Hans Højærværdighed og hørte Hans Højærværdighed sige: -Ja, Frue, Menneskene vil altid trænge til at se opad. -Det er rigtigt, Deres Højærværdighed, sagde Hans Excellence: lad dem se opad. Saa bliver de aldrig sig selv vár. Han vendte sig til Hofjægermesterinden: -Din Fa'er er snavs, sagde han. -Ja, desværre, svarede Hofjægermesterinden.