United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Børn er der ingen af ... vedblev Fru Thora, hun slap nødig et sørgeligt Emne. Er Du ikke ked, lille Rositta, over at Du ikke fik Lov til at beholde den sidste? Rositta lagde sin Haand oven paa Svigermoderens ... til Dels for at faa Tommelfingrene standsede: Aa, nej, Bedstemor, jeg har jo de andre ... Ja ... nikkede den gamle Frue og man maa jo bøje sig for Guds Vilje ...
"Men, Frue, hvilken Grund har De dog til at kysse min Haand?" "Fordi det var den Haand, der slog ham paa hans løgnagtige Mund. Fordi det maa være den Haand, der vil hævne min Moder. Jeg er hans Steddatter. Han plagede min Moder til Døde. Jeg hader ham! Gud, nu kommer han!" Saa forsvandt hun lige saa hurtigt, som hun var kommen.
"Jeg antager, Frue, at det er Deres Mands Kappe," bemærkede jeg, "De vil sikkert tilgive mig, at jeg bliver nødt til ". Jeg halede den ud gennem Vinduet, medens jeg talte. Jeg kunde se, at der over hendes Ansigt gled et Udtryk af Forbavselse, Frygt og Afsky. "Hvor har jeg dog taget Fejl af Dem!" udbrød hun. "De kommer for at plyndre og ikke for at hjælpe mig.
Han gik sin Runde for at se om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget. -Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til Køkkenet. Hun vækkede Marie, der sov siddende paa Træstolen. -Godnat Frue, sagde hun søvndrukken. -Godnat. Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet. Dér stod de om Natten i en Række. Bai kom tilbage. -Det bli'r koldt til Natten, sagde han.
Du har jo ikke fortalt mig noget .... Og jeg saa ogsaa helst, at du ikke gjorde det! Baronen slog Hænderne for Ansigtet og stønnede. Helmuth, Helmuth ! raabte den gamle Frue og rev hans Hænder bort og saa ham ind i Øjnene. Forstaar du da ikke, at den Slags Ting maa et Menneske helst beholde for sig selv! Men Helmuths Hjerne var ikke anlagt for saa sublime Spørgsmaal.
Minka, der jo var Datter af en baade betitlet og velhavende Mand, var imidlertid ikke saadan at komme op ved for en halvgammel Tjenestekarl. Men saasnart Hans var blevet Godsejersøn, spændte han en Dag for sin Vogn og kørte i al Hemmelighed til Mosegaarden for at se paa en Tyr, der stod averteret til Salg. Han blev særdeles ærbødigt modtaget af Jægermesteren og Frue.
Og Godsejer Heine sprang op fra Stolen, bøjede sin kluntede Krop hen mod Sofaen og sagde: Min Frue ... alt for Damerne ! Og Spillet fortsattes i Ro indtil næste Eksplosion ... Klokken elleve trak Husfruen sig tilbage, medens Herrerne stod i Række og bukkede.
»Jo, Tak ...« spørgende gengældte han Haandtrykket. »Jeg har det meget godt, men ...« »Kan De maaske ikke huske mig?« »Huske? Næ æ « »Jamen prøv!« Herren prøvede, men uden Held. Han fikserede hende skarpt. »Næ, jeg kan ikke, Frue ...?« Den høje Mand med det sorte Haar og blege, markerede Ansigt smilede blot. Ægtemanden stod og saa til. Han forstod ikke et Ord af det Hele.
-Ta'r saa meget, vi kan faa.... Er besørget Frue, er besørget, opmuntrede Bybudet. Han havde saadan en egen Maade at gøre sig halvt usynlig paa henad Gangen; og Forstuedøren lukkede han sagte med et nyt Nik.
-De maa tage Dem sammen, lille Frue, sagde den unge Doktor, De maa mande Dem op. -Ja, Doktor. -Og gaa. De maa ha'e Bevægelse. Det er Kræfterne, som er rent borte. -Ja, Doktor, jeg skal nok gaa. -Og ellers ikke no'et nyt? Doktoren rejste sig. Har De haft Brev fra Frøken Agnes? -Ja forleden. -De taler om at Andersen søger bort.... -Jeg hørte det, siger Katinka. Alle rejser herfra....
Dagens Ord