United States or Latvia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Gud, Emilie, sagde Generalinden: der var jo et Øjeblik, hvor jeg blev ganske kold da ingen saá henner til jeg genkendte din kloge Fornuft. -Bedste Lotte, sagde Fru von Eichbaum: det var jo det eneste, naar det da kunde arrangeres. Fru von Eichbaum nikkede pludselig saa smilende: det var Kate og Karl, der i Trav og hilsende satte forbi Drosken.
Mens Oberstinden blev ved med Krampegraaden, saa Sundt kunde have kvalt den gamle Sladdertaske med sine Hænder: -Anna, Anna, blev hun ved skriger jeg, men hun blir bare ved at hulke og hulke, til vi maatte bade hende og lukke alting op paa hende.... -Spil dog mér spil dog mer, Agathe, raabte nu Fru Canth og traadte frem paa Gulvet. Jeg maa se til Bordet, sagde hun og gik.
-Ja, ja Børn, sagde Fru Gravesen tyssende, hun saa' hjælpeløs til. Frederikke dækkede opfindsomt Smaaskaderne med smaa, let henkastede Kretonnestumper Rester, hun havde tilhandlet sig pundevis og hun var ret tilfreds med sit Arrangement. Gud du hvad sér man ved Lys, sagde hun til Vilhelmine, der assisterede.
Hr. von Pøllnitz rømmede sig; Fru von Pøllnitz hørte det ikke. Tilsidst sagde Hr. von Pøllnitz og gned sig under Hagen Hr. von Pøllnitz gned sig under Hagen som en Høker i fortrolige Øjeblikke og frembragte en gryntende Lyd : -Hm "Mutter Pøllnitz" Mutter Pøllnitz var et Kælenavn hvad si'er du saa? -Hvad jeg siger David til hvad? -Til hvad? sagde Hr. von Pøllnitz. Som om der ... Til hvad?
Og da Barnet omsider kom til Verden, viste det sig at være et stakkels, vanskabt lille Væsen, en Dreng med et frygteligt Hareskaar og et uformeligt, opsvulmet Hoved. Fru Nærup, Fødselshjælpersken, havde straks bragt det af Vejen uden at præsentere Rositta det. Og havde derpaa sendt Bud efter Isidor, som efter sin Kones Ønske havde opholdt sig henne paa Herredskontoret ...
Den blodrøde Is var smeltet og blevet til noget farvet og skident Vand i hendes Skaal. Admiralen vilde række Fru Aline Feddersen hendes Stok. Men Fru Aline mente, hun kunde gaa uden.
Det var et saadant Selskab, Flyge pludselig saa sig omringet af. Og ud af Kresen skingrede imod ham en høj Kvindestemme. "Hr. Flyge halløj godaften Hr. Flyge ..." Han standsede og saa i Skæret af en elektrisk Gadelygte Fru Ellis Birgers Katteøjne flimre sig i Møde. Hun var i en højrød Aftenkaabe, og hendes Ansigt var blegt. Det øvrige Selskab larmede op. Fru Ellis præsenterede.
Men Fru Line lagde bønlig en Haand paa hans Arm: Aa nej, Onkel Joachim, det kommer bare bag efter til at gaa ud over mig og Børnene ... Den Gamle standsede: Er han da rent splintrende gal, Nils, derinde? Han er begyndt at ... At hvad? ... at drikke ...
-Jeg holder jo ikke af det, sagde Fru Adolf hun havde den Vane at trække Folk hen i Krogene for at lette sit Hjerte lidt, naar Konstantin gik ud af Stuen jeg holder ikke af det ... det »Elektro« ... Vi spiste med Jern. Hr. Berg, til den Dag, vi havde »ægte« ... Adolf gav mig tre Gafler hver Jul, til vi havde atten....
Hendes Naade, der havde givet en Ordre til Georg, drejede atter Hovedet over Fløjlsbaandet med Brillanter, som kantede hendes Kjole, og sagde: -Ja, da Fru Jerichau malede mig, fortalte hun mig meget om Konstantinopel.
Dagens Ord