United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Langsomt havde hun skubbet denne smukke Mand med sit Høreapparat ind i Stillinger og frem i Lyset. Fra Stiftsmøder til Landsdélsmøder; fra Landsdélsmøder til Kongresser bestandig med dette Apparat, som han forklarede med altid de samme Ord.

Der var i Havslunde Park, hvor denne paa en trehundrede Alen gik ned til Strandkanten, en stor, halvcirkelformet Lysning kaldet »Badeplænen«. Naar man stod oppe paa Havesalens høje Stentrappe og saa frem over Borggravens Bro, saa man den i Solskinsvejr ligge som et gyldengrønt Tæppe for Enden af den lange Lindeallé.

Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret før alligevel... -Og det er et dejligt Dyr, sagde han. Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch derinde. Hun havde Brillerne af hun havde lige mødt Ida i Mellemporten og stod og saa hen efter von Eichbaum. Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op.

Der voksede nogle Buske foran det, som skjulte dets nederste Del. Men da jeg kiggede gennem dem, blev jeg overrasket ved at se et Par Ridestøvler stikke frem mellem dem. De var aabenbart fastgjorte til Træet med Skafterne nedad. Min første Tanke var, at de var bundne fast til Træet, men ved at se nærmere til, opdagede jeg, at de var sømmede til Træet.

Han syntes, det var dejligt at faa disse kolde og virkelige Piskeslag i Ansigtet. Det var næsten umuligt at komme forbi Skt. Annæ plads. Man rutschede ind mod Husrækken og kunde hverken komme frem eller tilbage. I Ipsens Port stod en Pige med Kjolen helt ind om Benene og Overkroppen bøjet forover, hun gik lidt frem og rutschede saa tilbage med et Hvin.

Man hørte intet uden det jævne Fodtrin af Natbetjenten, der mekanisk gik frem og tilbage vogtende den slumrende Bys Fred og Sæder. Lidt efter lidt blev det ganske Dag. Og hundrede travle Damppiber og titusinders ilsomme Fodtrin meldte, den var vaagnet Storstaden København.

Svaertede, blege, tyndede vendte Tropperne hjem med Sang. Kun om de Saaredes lange Tog forstummede Glaeden, mens det sagte rullede frem gennem Landet.

-Det er lige her, sagde Katinka. Huus bød hende sin Arm. Slangedamen Frøken Theodora viste sine dorske Dyr frem ved Siden af Karussellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldtæpper. Frøken Theodora kildede dem under Halen for at faa dem lidt livligere. -De fordøjer, Frøken, sagde Bai i Klubtonen. -Hva' gør de, sagde Frøken Theodora. Tror De ikke, Dyrene er levende?

Hun var saa angstfuld og saa bange for alle de Folk, der nu kom sammen, og Praesterne, der vilde komme nu skulde de alle "domme over hendes Tine". Ude paa Pladsen begyndte Koner og Piger at samles. De var krobet frem fra Husene for forste Gang efter Dybboldagen og horte nu om Ulykken.

Han stod et Øjeblik og bøjede sig frem over Talerstolens Rand. Hænderne havde han foldet. "Det er en Præst!" var der saa En, der raabte. "Han skal kaste Jord paa." Nogle lo, men der blev straks igen stille. Man vidste jo ikke, om det var en Modstander eller en Meningsfælle, man havde for sig. Han begyndte at tale.