United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moderen løftede, i Mørket, det blege og dejlige Ansigt og, halvt uden at vide det og ganske sagte, nynnede hun frem for sig: Som Planten visner for dens Rod er uden Væde; som Blomsten bliver bleg, for Solen naa'r den ikke, saa bleges jeg og visner hen, for Du har ej mig kær. -Synger Du, min Pige? sagde Hans Excellence pludselig fra Mørket. Moderen fo'r sammen.
"God Nat," sagde han. "Gaar Du?" Tonen var angst. "Jeg gaar," William mumlede, "ud at se til Gerson." "I det Vejr ", men Broderen svarede ikke og lukkede Døren. Det var Snefog og blæste saa stærkt, saa man næppe kunde komme frem. William stred ned ad Bredgade mod Stormen, men Sneen slog ham i Ansigtet, saa han slet ikke kunde se.
Duften fra Lindene løste og løftede sig under den dugvaade Kølighed; steg op imod dem. Marie bøiede Hovedet frem: -Hvor det dufter, sagde hun. Hvor her er smukt. Hun støttede Ansigtet mod Vinduessprossen og stirrede ud i Haven. Hun mærkede, at Erik bøiede sig dybere ned over hende, og hun følte hans Aande over sin Kind. Hun skælvede men flyttede sig ikke. Erik aandede knap.
Saa fik hun Spejlet hen ved Sengen og betragtede sit Ansigt. Hun saá længe paa sine falmede Træk, paa sine hule Kinder, paa sin Hud, der var gennemsigtig og gullig. Hun fulgte Skridt for Skridt den Sygdoms Ødelæggelse, som dræbte hende. "Tag Spejlet bort," sagde hun; og hun laa længe roligt, strakt lige ud, og saá frem for sig.
Den Aften med den tykke Taage fra Havet var der ogsaa Taage i Butikken i Skagens Østerby, Tobaksrøgen slørede alt derinde, der havde været fuldt af Folk, gamle og unge, Brændevinsfolk og Totalfolk i Flæng, men ingen af Missionen, og gamle Fisker-Ole, som var den sidste Mand efter det staaende Sold ved Disken, maatte baade gnide og spile Øjnene for at se frem for sig.
Et Sekund havde, mens alle talte, alles Øjne strejfet Fru Aline, der kom frem i Døren. -Goddag, Aline, sagde Fru von Eichbaum og rakte hende begge sine Hænder, og Fru Aline gik silkeklædt, uden at tale, støttet til sin Stok, frem i Stuen.
Jeg strækker Haanden frem for at sige Farvel. Jæ finder vel en Grøvt, hvor dæ' æ en Smule Læ. Du fryser ihjel engang. Hans Haand er at tage paa som vaadt Ler. Hja ... han trækker det langt ud. Ka'ske. Og saa en Gang til. Hja ... Saa drejer han sig om. Ham deroppe har jo Bruv for vos alle. Du er ikke bange. Det er dog ellers lidt mere ud i det uvisse end dine forskellige Farter.
Og alle tre lod de sig plumpe ned i den sene Klover. De gik igen over Marken henimod Skoven, hvor de satte sig ved Braendestablen foran den lille Lysning; her var Sol endnu og ganske lunt. Haekletojerne kom frem af Lommen, og de smaasnakkede: -Det var svaert, saa de fra Ronhave korte til Bispens nu det var anden Gang. -Tredje var det i to Uger.
Alle Slags Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Højde ved selve Blomsterstilkens Længde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser; hvorimod Planter med Tilbøjelighed til at blive visne og nøgne forneden, som Althæa, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Rækker.
Dagens Ord