United States or Cyprus ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den Kroblede blev ved at snakke. Tine gik fra ham: Han havde vaeret til Kros. To Naetter efter blev Tine hentet hjem. Det var Madam Bolling selv, som kom og slog paa hendes Rude. Det var rent forskraekkeligt med Bolling. Maelet havde han ligesom faaet helt igen, men med Hovedet var det galt. Forvirret talte han og var ikke til at holde i Sengen.

Jo ... nikkede Ingwersen, og hendes smaa, koleriske Øjne glimtede Og nu er hun, Karen, derovre nok ved at sælge Kragholm til en af Madam Henriksens Drenge ...! Uldahlsnavnet er ved at gaa i Rotterne, er det ...! Hvad tror Fruen, Etas raaden vilde ha' sagt til det! Nils er vist ogsaa taget til Kragholm for at snakke hende fra det, Ingwersen ... ! Hva' kommer det ham ved!

Fra Land affyredes ufortøvet en Raket, der lagde Linen over Bougsprydet, men Braadsøerne forhindrede Besætningen i at faa fat paa den; en anden Raket affyredes derpaa og lagde Linen om Agterrigningen. En Mand af Besætningen gik til Vejrs for at faa fat i Linen, men forinden dette lykkedes, knækkede Mastetoppen og ramte i Faldet den paagældende Mand, der styrtede overbord og forsvandt i Søen.

Det var et formeligt Slag, der blev leveret i Paris, omhyggelig forberedt og planlagt, ikkun derved forskjelligt fra et Slag i aaben Mark, at det blev endnu frygteligere og blodigere. Paris var ikke dengang som nu, efter Hausmanns Omdannelse, gjennemskaaret af brede og lige Gader; de snævre og stundom bugtede Gader vanskeliggjorde et regelmæssigt og samlet Angreb.

Man satte et lille Fad for dem, for at de kunde spise. „Aa, spis det endelig ikke op;“ bad de, „vi har haft det i mange, mange Aar, uden at det er sluppet op.“ Det var noget sødt noget, som mindede om Honning. Saa spiste de ganske lidt af det og skød Fadet fra sig; derpaa tog de Afsked og løb videre. Det var Bier i Menneskeskikkelse, de havde besøgt. Da de igen kom til et Hus, standsede de.

-De er da hos Abels Juleaften? -Nej ... vi boer Dør om Dør, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv.... -Tidligere har jeg jo altid været hos Lindes, i Præstegaarden.... -Nej, Abels, sagde Frøken Jensen aa nej det er ikke alle, som er ens.... Fru Bai bad Frøken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem. Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.

Inde fra Land iagttog Raketmandskabet gennem Dæmringen, at to af Skibets Baade paa Bagbordssiden var fjernede og Jolletaljerne overhalede med Blokkene hængende i Vandet.

Man pynter sit Foraarstøjs Knaphuller med Violbuketterne fra Nizza, man kjører i Boulogneskoven med lidt Pelsværk paa, men i aaben Vogn, og man troer Vinteren skrinlagt for denne Gang. En skjønne Nat springer imidlertid Vinden atter om til Nord, og det er i en Haandevending forbi med det sydlandske Klima.

At denne mærkværdige Cirkelbevægelse ikke kunde være sund for Festens Deltagere, især da disse, saavidt jeg saa, undertiden selv deltog i den, ansaa jeg for saa rimeligt og naturligt, at det ingenlunde forbavsede mig, at den ene efter den anden af dem ombyttede deres Pladser paa Bænkene, der under slige Forhold langt fra kunde anses for betryggende, med Sidde- og Liggepladser paa Gulvet.

Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op. Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: "Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham."