United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Jean sagde, at Deres Fader var meget vred paa Dem paa Grund af en Hest af det Navn, men jeg saá det tilfældigvis i Listen over Tillokkelserne i The Gaiety saa sluttede jeg deraf, at det ikke var en Hest, og hvis De er forlovet med hende, synes jeg ikke, det er rigtigt af Dem at forsøge paa at knuse mit Hjerte." "Aa, Evangeline Frøken Travers" sagde han forvirret.
Qvam skubbede til Josefine, der var kommen lidt frem for at se Plejemoderen svinge sig. -Det er nu dejligt, sagde Frøken Helgesen, da de havde standset. Der var ingen, der sang, uden Frøken Kjær og nu Frøken Friis, da Eichbaum havde sluppet hende. -Kom, sagde Karl, og Ida fulgte ham. De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Mørket. Frøken Kjær, der stadig sad paa Puffen, sang sagtere.
-Nu klinkes der, sagde han, og listende paa Tæerne, med Glasset i Haanden, gik han forrest, mens de andre listede efter, trædende fint i Gulvet, i Gaasegang op til Helgesen: -Hurra-ra-a, sagde Qvam. -Og Tak for Madeira'en. Frøken Koch sagde: Naa, jeg maa vel med, og hun skred bag efter Ida, med et tomt Glas. Men Frøken Boserup sagde nede fra Bordet: -Undskyld, at jeg klinker fra min Plads.
Og pludselig sagde Ida: -Aa, Frøken Kjær, kan De sidde her et Minut ... jeg skulde saa gerne op.... -Ja, sagde Frøken Kjær og hun lukkede Døren: et Minut. Ida gik ud, ned ad Trappen, gennem Haven, hastig over Gaarden, til Kontoret. Karl sad alene ved Pultene under Gasflammen, med Benene trukket op paa Kontorstolen og Hagen ned mod sine Hænder, og fløjtede.
Tak, sagde Ida og hendes livløse Hænder fornam ikke hans, der fattede om dem med et næsten fortvivlet Tryk. -Hun skulde s'gu gaa ind og glatte sit Haar, sagde Student Falkenberg, da Karl atter førte Ida ind. Frøken Rosenfeld havde rejst sig og Ida stod hos hende. Saa sagde Frøken Rosenfeld og tog hendes Haand: -Lille Ida, hvad vil De dog her?
Brandkoret blæste paa Horn og dannede Æresvagt. Efter Indtoget var der Gudstjeneste i Klosterkapellet. Stramme sad de gamle Damer i deres Ordensdragt langs Kirkestolene. Frøken von Salzen var ledet ind af den lille Priorinde: det blev stadig ringere med Naaden von Salzen; nu var Øjenlaagene blevet lamme, saa de næsten helt faldt til.
Frøken Helgesen talte til Kandidaterne forretningsmæssigt som til Kolleger. -Ja, det er en Klejnsmedesvend ... De si'er, det er Kærlighed, og nu har de slæbt ham paa femte Time op og ned ad Gulvet to Mand ... Vorherre bevar's, at Menneskenes Børn ikke kan lære at tage det med Ro ... Hvad siger De, Frøken Brandt?
Men Frøken Friis raabte allerede inde fra Dagligstuen: -Men Gud, Gud, hvor er her nusset; hun røg ud igen paa Gangen: hun maatte kysse Ida af Henrykkelse, før hun svajede ind paany. Hun befølte alt og saá alt og snakkede, til hun pludselig satte sig paa en Stolearm: -Men, søde Brandt, hvor maa det have kostet. Ida sad ned.
Om Aftenen kom hun tilbage. Hun talte ikke om, hvor hun havde været og ingen spurgte. Man #spurgte# ikke Frøken von Salzen. Otto Heinrich kom hjem Aftenen før sin Moders Fødselsdag. Han gjorde megen Støj og kunde mange Garnisonshistorier. Næste Dag opholdt han sig mest i Haven, hvor han dresserede et Par Hunde. Om Aftenen skulde der være Selskab hos Frøken von Salzen.
Ja, jeg har en Tante, der er gift med sin! sagde Kaninen. Somme Tider gaar jeg ned i Vestibulen og ta'er hans Hat paa og kysser hans Handsker! nikkede Karen sværmerisk. Frøken Mascani lo og klappede i Hænderne: Du er storartet! De er af Ruslæder, vedblev den lille Jeg har taget den ene! ... Lugt! sagde hun og halede en Handske op af sin Kjolelomme og pressede den ind mod sit Ansigt.
Dagens Ord