United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun tog blot med famlende Hænder hvor blev hun gammel, Frøken von Salzen Priorindens Haand. De stod midt i Stuen. Den lille Priorinde tøvede et Øjeblik. Saa sagde hun rolig men der var slet ingen Klang i hendes Stemme: Ja, Otto Heinrich beder hilse. Han havde desværre, kun Permission til i Aften.
Frøken Jensen sad og græd i sin Krog. Det begyndte at blive mørkt, og tilsidst rejste hun sig og gik ud i Køkkenet. Hun tændte en lille Petroleumskoger og satte Vand over til Theen. Hun lagde en Dug over Hjørnet af Køkkenbordet og satte Brød og Smør frem foran den enlige Tallerken. Men alt mens hun gjorde det, faldt hun lange Stunder hen igen og tænkte paa ny paa Præstens Ord.
Og nu var alligevel Frøken Frederikke kommet og havde inviteret dem! Glade og travle fik de Kapperne paa, Tørklæderne over Hovederne og Haandlygten tændt: Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen. Og Lurvadt blæste Lampen ud; hun havde det meste Vejr tilovers. Og med Tøfler uden paa Filtskoene balancerede saa »Asylerne« i Gaasegang over den mørke Gaardsplads. Ingwersen gik i Spidsen med Haandlygten.
-Ja ... nu har vel Apotekeren overrakt Stagerne, sagde Brandt og søgte at tage hans Haand. Ida var stille listet ud. Frøken Rosenfeld gik mellem Ribsbuskene og kaldte halvsagte paa hende, men ingen svarede. Saa fandt hun hende paa en Træbænk lige udenfor Sovekammervinduet, sammenkrøben og stille, ligesom en lille Hund. Og Frøken Rosenfeld satte sig ved Siden af hende, næsten i samme Stilling.
Men den Gamle vil ikke se os for sine Øjne ... Det er dog Satan til Blæst! ... Men saa hold dog Kæft, Hunde! ... han har lukket Døren for sig, har Fatter Joachim, og sat Madam Pompadour født Henriksen udenfor paa Vagt. Vi slap da ikke ind; og I andre gør det saagu' heller ikke! Jo, Onkel har selv ... begyndte Frøken Anna.
Qvam saa hen imod "A" og spurgte Frøken Roed: -Er han ikke i Seng? -Nej. -Og imorgen skal han ha'e sit Tøj? -Ja. Dr. Qvam aabnede Døren derind. Herren paa "A" sad oppe i Karmen, i det aabne Vindu, og stirrede ud i Stormen. Bygen var forbi og det var stjerneklart igen. -Sidder De der, sagde Dr. Qvam: det er en Smule mod Reglementet.
Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun: -Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl. Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordøren: -Har De saa tænkt paa'et, Frøken Ida, sagde Karl. -Paa hvad?
Da Berg den næste Formiddag ringede paa hos gamle Adolfs, lukkede den gamle Pige op. Inde i Dagligstuen sad seks, syv Damer tavse, med Hænderne i Skødet, i en Kreds ude paa Gulvet, som sad de paa Vagt om et usynligt Lig. Der var saa mørkt, at man knap kendte Ansigterne. Det var lutter Paarørende og saa Frøken Hansen, der sad ved Siden af Fru Adolf og hele Tiden klappede hendes Hænder.
Dagens Ord