United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


En Mythe fortalte, at hun var opstaaet af Havets Skum og af Vestenvinden først ført til Kythera og dernæst til Kypern, hvor Horaerne smykkede hende med herlige Klæder, gav hende Gulddiadem paa Hovedet, fæstede Guldsmykker i hendes Ører og hængte gyldne Ringe om Hals og Bryst . Derefter førte de hende ind i de udødelige Guders Forsamling.

Og saa kom jeg til at tænke paa, hvor kort den havde levet, og hvor hurtig alt det Skjønne forgaaer, og ... ja, saa gik det med mig ligesom jeg fortalte Jer igaar om dem samme Rose, at der kom en underlig, frydfuld og smertelig Trang over mig til at lukke mit Inderste op og udtale, hvad der rørte sig derinde.

Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene. Og de begyndte at bede ham om, at han vilde bort fra deres Egn. Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

Juni, da den hannoveranske General Halkett tænkte at feire sin Konges Fødselsdag ved at kaste de Danske ud af Sundeved, og Wrangel skulde hjælpe ham dermed. Det blev naturligvis fremstillet som en Seir. Fra Time til Time fortalte Bladet om Slagets Gang, men den triumferende Tone stemte ikke med Kjendsgjerningerne, og engang imellem mærkede man, at Tonen var paataget.

Hele Huset lugtede af Ingefaer og Timian og Peber hos Skovriderens. Fru Berg og Tine og alle Pigerne sad de, indbundne i Veste og Sjaler, i Bryggerset i Kreds om Spandene med Blodet og stoppede Polser. Fru Berg fortalte Polsehistorier, og Maren skulde synge.

De vilde, min Tro, nok betænke dem to Gange, før de atter lagde Haand paa en Husar af tredje Regiment. Jeg var saa opfyldt heraf, at jeg holdt en lille Tale til disse brave Englændere, og fortalte dem, hvem det var, de havde befriet. Jeg vilde ogsaa have talt om Ære og om tapre Mænds Sympati, men Officeren afbrød mig kort: "Det er meget godt!" sagde han, "er der noget i Vejen, Sergent?"

Og da fortalte man Frue og Frue imellem, at hun af vejfarende Folk var bleven set ovre paa den anden Side Fjorden i Selskab med sin Fætter, Grev v. Scheele.

De smaa Adonishaver repræsenterer alt det nye, der spirer frem i Planteverdenen om Foraaret. Adonis, der ved Festerne repræsenteres af Dukken, er Guden for al denne Livsfornyelse. Mythen fortalte, at Anemonen, Foraarets Blomst, spirede frem af hans Blod, dengang Vildsvinet dræbte ham.

Men da Fadene kom, vaagnede han op og slog Hovedet helt tilbage af Velvære: Der maa Mad til, sagde han, og han begyndte at spise, med opbunden Serviet. Han fortalte Last og Fast. Om Knuth: han er s'gu rent gal, sagde han og missede med Øjnene til Ida: men en prægtig Fyr. Og om Admiralen: nu havde han været upaalidelig igen; han kunde s'gu heller ikke la'e de Hunkøn gaa.

-Fortæl mer, sagde Moderen, og Ladyen fortalte mer; om det store Lands Digtere mellem hvem hun levede, om dets Malere hvis Malerier hun ejede, og helst om en sær og sælsom ung Digter fra et eksotisk Land, hvem hun havde truffet i en stor By, hvor alle Eksistenser driver sammen, og hvis Billede hun havde staaende paa sit Bord oppe paa Gæstekammeret. Moderen hørte ogsaa helst om ham.