United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun fortalte, og jeg hørte efter, i dette Øieblik havde jeg glemt Præst og Præstekone, Corpus Juris og Andrea Margrethe og Gamle, Alt havde jeg glemt; kun Emmy var i dette Øieblik til for mig. »Hvor er Manddræberen Nicolai henne?« lød pludseligt en stærk Stemme nede fra Gangen.
Han fortalte nok, gjorde Kaptajnen ja int til os andre, for vi forstaar jo int Tysk men vistnok til Opsynsmanden at han derude paa Vraget havde forlist en Æresgenstand, en Skibskikkert eller maaske var det et Guldur, som han havde faaet engang af den danske Regering for at have bjerget en dansk Besætning i rum Sø.
Han rokkede bare hjælpeløst frem og tilbage og gentog: Jeg bli'er aldrig den, jeg var! Jeg bli'er aldrig den, jeg var! Vilde det hjælpe dig, om du fortalte mig det hele, tror du? Du ved det jo, Mo'r .... Hvad er det da, du vil? Det varede lidt, inden Svaret kom. Om jeg gik hen og meldte mig ... lød det langsomt. Ja, hvad saa? Og led min Straf ... Helmuth!
Han fortalte, hvad han havde regnet ud for ikke at blive snydt Skatten fra; han kunde ikke tyde Skriften selv, det var hebraisk nemlig . . . Mikkel sagde, at han kunde hebraisk. Naa saa det kunde han. Axel blev ved at skinne i Øjnene, han bøjede sig frem og talte dæmpet: Jeg vil se Tiden an.
Inden Dick imidlertid fik besvaret dette Spørgsmaal, saa han den Fremmede hilse dybt, og i det samme fik han Øje paa Fru Weldon, der ubemærket var kommet til, og nu fortalte, hvorledes de havde været nødt til at lade Briggen gaa paa Grund her. Manden rystede beklagende paa Hovedet og kastede et spejdende Blik ud over Havet.
Erik fortalte, at Lampetterne var fra Venedig men al Forgyldningen var gaaet af de var helt brune. De var Present fra en Doge. En Doge? Ja saa gamle. Marie gik hen til Vinduet og faldt ned i en Stol. Hun skrev i Tanker sit Navn i Støvet i Vindueskarmen; ingen af dem talte. Saa sagde hun: Hvor her er kvalmt, og Erik slog Vinduet op. Udenfor laa Haven mørk.
Lady Ver kan ikke videre godt lide hende, fortalte hun mig i Toget, men hun var nødt til at telegrafere til hende om at komme, da hun ikke med saa kort Varsel kunde faa fat i en anden, som Hr. Campion kunde lide. "Det er en af den Slags Damer, som alle kender, og som ikke har Spor af Stolthed," sagde hun. Men ikke engang, naar jeg virkelig bliver en Eventyrerske, vil jeg være saadan.
Saadan smed hun sit Vaaben fra sig. Men endelig til sidst faldt Menneskeædersken i Søvn. Manden greb sit Tøj, tog sine Kamiker paa, fik sin Kajak under Armen og løb ned mod Stranden. Han kom ned i Kajaken, og Konen, som satte efter ham, fik lige rørt ved ham; men hun fik ham dog ikke fat. Ved sin Hjemkomst fortalte han: „Intet Under, at de, som drager Øster paa, aldrig kommer tilbage.
Han havde blandt andet levet mange Aar i det nordvestlige Kina. Det var en højst mærkelig Personlighed; han fortalte mig nogle vidunderlige Ting, og hvad der var mere, han støttede dem med Beviser. De vilde højst sandsynligvis have kaldt dem flinke Taskenspillerkunster. Det gjorde jeg ogsaa den Gang; men jeg gør det ikke nu, og jeg tror heller ikke De vil gøre det, naar jeg har talt ud.
Jeg fortalte hende om dig, da jeg kom fra Branches, og at jeg straks var blevet dybt forelsket i dig, og jeg sagde, at hun maatte hjælpe mig til at faa dig at se paa Tryland, og det gjorde hun, og saa troede jeg, at du var kommet til ikke at kunne lide mig, og da jeg saa kom tilbage, gættede hun, at jeg var ulykkelig over noget, og dette er hendes første Skridt til at finde ud af, hvorledes hun kan gøre noget for mig hun er saa kær!"
Dagens Ord