United States or São Tomé and Príncipe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Ravnen var for tung: Isen brast, og en Mængde Bobler steg i Vejret, da Ravnen sank. Og saa fortsatte Enken grædende sin Vej, alene med de øvrige Gæs. Da Ravnen sank, viste den sig for en stor Angakok, som netop manede Aander, og for ham fortalte den sin Historie. Den fortalte, at den havde været gift med en Gaas, og at den var druknet paa Vej over det store Hav.
Emmanuelo de las Foresas havde gjort det. Det var et Pronunciamento. Dette Pronunciamento var Hemmeligheden i Hr. de las Foresas Historie. Det var foregaaet i Mexiko. Hvad det havde at gøre med Spanien, vidste ingen. Der kom overhovedet, naar Hr. Emmanuelo de las Foresas fortalte sin Historie, et Punkt, hvor det ikke var saa ganske let at følge ham.
Der var hændet meget siden den Dag, da han fortalte, at "Professoren" kom for at spille Komedie og at de skulde assistere. Ja, meget var der hændet, man kunde nok have Lov til at være blevet gammel. Her saá han Margrete. Hun var bleg, og skjulte Ansigtet halvt med Viften. Maaske var hun bange for ham og frygtede hun behøvede det ikke for ham skulde man ikke lide mere. Han saá paa Kamilla.
Hun fortalte ham alt: om Faderens Lastefuldhed, om gamle Lind Alt. Om hvorledes hun havde kæmpet imod, og hvorledes hun havde lidt. Thi hun havde ikke forstaaet, at Guds Dom var over hende. Nætterne tilbragte hun knælende paa sit Gulv.
Talen var om Gustav Eriksen Vasa, men Axel hørte ikke efter. Man henvendte sig høfligt til ham og vilde spørge nyt fra Stokholm, men Axel fortalte dem ikke mange Tidender. For Resten tog de Afstand fra ham, da de hørte, han var dansk. Axel vilde ikke tale, han tænkte paa Sigrid.
Han fortalte om hele sit Liv, om sin Barndom, om sin Slægt, der døde ud, om sin Mission, om Vejen, han maatte gaa, om det eneste Haab, om Aladdinsdrømmene, han havde mistet, om Noureddin vidste han det selv. Det var forvirret, vildt; en Sjæls Forpinthed, der klamrede sig til et Halmstraa, en Ulykkelig, der kæmpede mod Dødens Angst. Han syntes, han maatte røre Sten, mens han talte.
"Einsteigen," raabte Konduktøren lige ved ham. William sprang op paa Trinnet, og hurtigt, i afbrudte Sætninger, fortalte han, at Faderen var borte, at han ikke kunde rejse, at han maatte blive her. Konduktøren lo og halvt tvang ham ind i Kupéen William greb sig i at have talt Dansk i sin Fortvivlelse. Mens de kørte, sad han overvældet, forvirret, viden at turde tænke.
Moderen fortalte en Historie fra Frederiksborgs Kanaler. Kongen og hans Frue var ude at ro. Saa blev hans Majestæt Frihedskongen pludselig rasende. -Smid hende i Søen, raabte han: -Smid den Kælling i Vandet, skreg han. Folkene tøvede. -Saa for Satan smid den Mær i Søen, kommanderede Majestæten. Og Majestætens Frue "maatte i Søen" og vade til Bredden. Moderen lo som besat.
Medens den forslaaede Mand, der stadig sad paa Tønden, understøttet af to Kammerater, paa Spansk fortalte alt, hvad der var hændet ham, blev jeg af nogle af Røverne ført frem foran Bordet, ved hvilket Anføreren sad, og havde derfor en udmærket Lejlighed til at tage ham nøjere i Øjesyn.
Og uafbrudt gav hendes Slægts Historie, som hun læste og udfrittede allevegne, hende nyt Stof til Revselser og Angster. Pastor Assens udfyldte Fortællingerne. Han fortalté hende om Christen Maag, der havde ladet sig begrave med Hovedet hvilende paa Erindringerne fra sin Lastefuldhed ligesom paa en Samling Relikvier; om Livet, som den Gang førtes i det østre Taarn paa Thorsholm.