United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
"De er saa forstemt idag, Frøken Herding," sagde han omsider. "Jeg skammer mig." Hendes Stemme lød haard. "Skammer Dem? Over hvad?" "Over Onkel Kihler. Over det hele." "Man vælger jo ikke sine Onkler selv." "Det er heller ikke ham alene. Der er ogsaa andet." Han fandt det hensigtsmæssigt igen at give hende et lille Pusterum.
Men jeg var forstemt og ærgerlig, jeg var bleven afbrudt i et af mine yndigste Drømmerier, saadant et, som man maa takke Apollo og alle ni Muser for, naar det vederfares En, og hvorfor? bare fordi Corpus Juris skulde op og søge efter nogle gamle Aarstal. Ja vel veed jeg, at Roskildeegnen er rig paa gamle Minder, men leve vi da i Fortiden, slet ikke i Nutiden?
Jeg var lidt forstemt over mit sidste uheldige Forsøg, dog gik denne Forstemthed snart over. Thi for det Første ligger det ikke i min Characteer at fange Griller og for det Andet frembød denne min første Dag i Nøddebo Præstegaard saamange smukke Erindringer, der i bestandig vexlende Rækker fremstillede sig for mine Tanker, at jeg ikke kunde falde i Søvn.
Men naar han talte om, hvad Livet endnu kunde tiltænke ham, var der Øjeblikke, hvor han blev tavs. Og Hansen-Maagerup saa forknyt og raadvildt paa ham som en Hund, der føler, at dens Herre er forstemt og som saa inderlig gerne vilde hjælpe, naar blot den vidste sine levende Raad.
Mikkel havde god Vilje til at slaa sig løs som de andre, men han kunde ikke, fordi han saa, at Otte Iversen fremdeles var mørk og forstemt. Mikkel vidste endelig ogsaa, at Herrerne kun gav sig af med ham, fordi han morede dem.
Otte kyssede hende igen, og hendes Mund sprang ud som en Rose med mange svulmende Blade. Det løb ham harskt gennem Svælget, han hummede sig sky. Endnu engang kyssede han Susanna og mødte hendes Ild, og da blev han mod i Viljen, han hældede sig dybt forstemt ind mod Hyldetræets kolde Løv. Men Susanna lagde sit Hoved paa hans Bryst op under hans Hage. Saaledes sad de længe. Der var stille i Byen.
Har Bifaldet en enkelt Gang været kjøligere end sædvanlig, er han forstemt, har det rystet Huset, straaler han som en Debutant, og naar Vennerne atter kommer op i Mellemakterne, er en Samtale om, hvorledes de enkelte Repliker har slaaet an, altid det Første, hvormed der begyndes, selv om man ender med Drøftelsen af helt andre Materier. Og det gjør man tidt.
Han maatte være født med en eller anden Naturfejl, saadan en Slags aandelig Vanførhed, der gjorde, at han altid kom trillende og stavrende ind i Forhold, hvor han blot traadte ned og ødelagde. Var han blot død! Hvorfor maatte man ikke have Lov at gøre Ende paa et Liv, hvoraf der kun spirede Sorg? ... Om Eftermiddagen kom Bøg hjem. Han var forstemt og vred.
Dagens Ord