United States or Tunisia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Frantz Uldahls Had til Fru Line skrev sig først og fornemmeligst fra, at det var lykkedes hende at fængsle og binde Nils saaledes til sig, at han gjorde hende til sin Hustru og derved, hvad alle den Gang formodede, til Herskerinde paa Familiegodset, medens Karen selv maatte nøjes med at residere paa en Anneksgaard.
Men ellers lod Damerne ham leve, som han vilde, nogenlunde tilfredse, saalænge han blot holdt sig i Ro hos sig selv. Thi værre var det for dem, naar han pludselig fandt paa at stige frem af sit Hi og agere Husfader. Dette skete fornemmeligst, naar der var Gæster.
Næssebaronens hidtidige Omgang havde derfor fornemmeligst bestaaet af Egnens Proprietærer og større borgerlige Jorddrotter, der satte en Ære i at kunne berette paa Hotellet i Byen, at de i Gaar havde spist til Middag paa Næsset; og som smigrede for «Baronen» og i det mindste lod, som om de lyttede til hans Udtalelser og Meninger med en Slags religiøs Andagt.
Hun havde fattet et grundmuret Had til sin Svigerdatter, fornemmeligst fordi denne havde forstaaet at hindre hende i engang imellem at komme op og «faa sig en Mundfuld Luft» i de højloftede Stuer paa Næsset, hvor hun dog fordum havde «rumsteret» frit og enevældigt i over fyrretyve Aar! Og nu var hun der. Men saa var «Drengen» bleven fjollet!
Lars Kusk var optaget, svarede han altsaa Fruen og havde andet at gøre end at ride Lystture! Saa henvendte Fru Line sig til Fodermester Voldby, der øjeblikkelig, fornemmeligst for at »krepere« Larsen, sendte Elev Jakobsen af Sted paa den ene af Kørehestene. Den anden benyttede Nils selv ... Angaaende Affæren i Frøken Sofies Hus blev der ikke oftere nævnet et Ord mellem Fruen og Eleven.
Det var maaske fornemmeligst derfor, at hun ikke vilde med dem i Vandet; hun vilde ikke, at de skulde se hendes magre, kantede Krop og Lemmer. Uvilkaarligt lod hun sine Hænder glide ned over sine Arme og Ben. Og Taarerne trillede hende tunge og bitre ned over Kinderne, fordi hun ikke var rund og velskabt og sund som de to derude. Halløj! raabte Karen Kom dog, Frøken Jansen!
Og atter fôr der en Gysen igennem ham: Drengens svulne og uformelige Hoved hang kraftløst ned mod den ene Skulder. Halsen var for svag til at bære det. Men det, der fornemmeligst gav Barnet dets hele gruopvækkende Karakter var, at Mund og Næse gik i ét og dannede et stort gabende Hareskaar, en lang, blodrød Flænge, der næsten strakte sig tværs over Ansigtet fra Øre til Øre.
Hendes Død havde klaret hans Blik, og han saa nu grant, at det i Grunden slet ikke var Monas Legeme , der fornemmeligst havde bundet ham til hende: det var hendes Sjæl ! Hendes rige, mangfoldige Sjæl , var det, der havde fyldt hans Dage med en April-Maaneds rigtskiftende Taarer og Sol! .... Ak, hvorfor kom man aldrig til Sandhedens gyldne Erkendelse, førend det var for silde ...!
Dagens Ord