United States or Mongolia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men vi bede til Gud om, at I intet ondt gøre; ikke for at vi vise os dygtige, men for at I gøre det gode, vi derimod stå som udygtige. Thi vi formå ikke noget imod Sandheden, men for Sandheden. Thi vi glæde os, når vi ere magtesløse, og I ere stærke; dette ønske vi også, at I blive fuldkommengjorte.

For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen, fra hvem enhver Faderlighed i Himle og Jord har sit Navn, at han vil give eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigt at styrkes ved hans Ånd i det indvortes Menneske; at Kristus bo ved Troen i eders Hjerter, for at I, rodfæstede og grundfæstede i Kærlighed, kunne sammen med alle de hellige formå at begribe, hvor stor Bredden og Længden og Dybden og Højden er, og at kende Kristi Kærlighed, som overgår al Erkendelse, for at I kunne fyldes indtil hele Guds Fylde.

Stephensen betragtede os med et uendelig ironisk Blik, som om han sagde: »Nu kommer der vel snart en Erklæring in optima forma , ja jeg skal saamænd ikke høre Noget, gener jer blot ikkeMinna tilkastede ham et kort Blik, og han holdt strax op med at smile. Sig mig, Harald, spurgte hun og lænede sig frem paa Armen, hvorfor kom du ikke ind til os den Aften paa Cafféen? Hvilken Caffé?

Men en sagde til ham: "Herre mon de ere , som blive frelste?" Da sagde han til dem: "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.

Alt, hvad der kan udvikle hende til Kvinde, fjærnes principmæssigt fra hende; hun skal være og vedbliver at være et Barn. Saa en Dag finder hendes Familie en ung Mand, hvis Stilling byder Ækvivalent for den Medgift, hun kan bringe. Man arrangerer Partiet, hun selv bliver kun pro forma spurgt om sit Samtykke.

Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket Tagene. Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.

Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende. Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.

Giver Agt Ravnene, at de hverken eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I? Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst? Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?