United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fru Martens var efter Aar og Dag endnu ikke kommet sig af Forbavselsen over deres »Ophøjelse«; og hun gik om Søndag Eftermiddag rundt om Martens paa Lærredsstykkerne, saa forsigtigt, som om hun ikke turde træde, og talte hviskende, halvt af næsten overtrosk Ærefrygt for hele Manden og halvt af noget som Angst for, at det hele kunde være forbi igen, hvis man traadte for haardt til eller gjorde nogen Slags Støj mellem Væggene.
-Det har jeg set. -Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. -Men jeg følger Dem til Plankeværket, sagde Karl. Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. -Hør vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. -Ja, sagde Karl. De gik forbi Lægernes Gang.
Hun kom forbi Sofie, der sad paa Huggeblokken og graed, sagte, uden Ord, og hun gik ind i sit Kammer, hvor det duftede af de gronne Bukkar og hvor de blaa Anemoner stod friskplukkede i Karmen. Hun tog Stjernedugen frem, som hun havde gemt til Side, og hun lagde den paa det lille Bord.
Abigael . Hvad saa? Ambrosius . Saa blev den brudt, og saa døde den. Abigael . Ikke strax; see her, den er jo frisk og dufter endnu. Ambrosius En kort Stund, ja; men saa er det forbi, og saa visner den. "Vel død er hele Sagen". Troer I, den stakkels Blomst følte Smerte, da jeg plukkede den? I saa Fald vilde jeg saa vist ønske, det var ugjort. Ambrosius . Smerte? Kanskee.
-Spiller De endnu firhændigt med Majestæten. Det er til Grevinde Urne. Om jeg endnu ... Carl og Comtessen valsede just forbi. Hun hørte flygtigt hans bløde Fransk -Ja jeg spiller undertiden. Generalinde Kragh fylder Pausen og siger: Hendes Majestæt spiller meget smukt. -Meget smukt. Ny Taushed.
Da vilde Thjodolf strax drage bort igjen, men nu havde han intet Skib længer og var da nødt til at blive. Dog vilde han ikke gaae op i Landet, men besluttede at blive hos hin Mand, som han havde truffet, til han muligvis kunde see et Skib, som seilede forbi, og saa seile afsted med det.
Mennesker og Vogne og Dyr asede frem ved deres Fod som et Tog af forvirrede Skygger. Stemmer og Klager og Raab blev til Mimren under Kanonernes Larm. Bolling gik ikke videre. Han blev ved at staa, mumlende, med den loftede Lygte, paa det overste Trin Hatten tog han af, som om den strammede hans Hoved. -Fa'er, kom. De gik og de stodte mod de Flygtende for blot at komme forbi.
Oppe i Kroens Gaard skreg Madam Henrichsen paa sine flygtede Piger, mens Aftenklokkerne begyndte at ringe. Paa Pladsen rog Soldaterne deres Piber i Solen. Officererne laa i aabnede Vinduer baade i Kroen og Skolen. Tine fik Bolling ned ad Trappen og stottede ham, mens han orkede ned forbi Laengen.
Grupperne flokker sig, man trænges og ler og siger Vittigheder. Og stadig farer der Sprængbomber ind, hvor Mylren er tættest, og syngende og trommende og trompetende Processioner drager forbi med kulørte Lygter paa Hattene.
Han kyssede hende paa Kinden og gik. Saa var det altsaa forbi: Han havde sagt Ja. De skulde bort. En grusom Smerte greb hende. Og det stilnede igen, og hun løftede Ansigtet og saa sig om fra Plet til Plet. Hun mindedes den første Aften, Urne havde talt om Carl Der havde hun siddet med hans Billede i sin Haand saa længe.
Dagens Ord