United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et Øjeblik holdt han Ida foran sig: Naa, Pus, sagde han, og hans Stemme blev pludselig øm, da han saa Udtrykket i hendes Øjne: det var jo en dejlig Dag. -Ja. Hun støttede sig til ham. -Naar Du blot kommer, sagde hun, og med et Smil hviskede hun, men det bævede lidt i hendes Mundvige: -For det er saa svært at gaa ud af den Dør, naar man har ventet her alene.
Tilhøire afløstes Grusgangen snart af en beskeden Fodsti, der tabte sig inde mellem Granstammerne; jeg fulgte den tilvenstre for at gjøre mig bekjendt med Anlægget. Neppe var jeg gaaet en Snes Skridt, før jeg stod foran en net lille Grotte eller snarere Klippenische.
Hundene sprang frem over Skovridergaardens Gaerde og fulgte Tine; hun maerkede dem ikke. Hun gik forbi Huse og Gaarde og saa dem ikke. Hun vilde kun til Ulkebol, hvor Staben var; i Staben vidste de Besked. Men i Ulkebol var alt forladt, og Praestegaarden stod ode som et tomt Vaertshus. Gaardhunden goede ikke, da hun kom og gik. Foran Kirkegaardsporten brolede noget forvildet Kvaeg.
Theodor Franz løb fra Kulissen op i Foyeren, ude af sig selv, mens han raabte: -Hvad vil de Folk, sagde han. Vil De sige mig, hvad de vil de Folk? Han plantede sig foran Herluf, der intet svarede og kun rystede paa Hovedet. Men Hr.
Ellen gik for sent til Ro; naar alt var blevet stille i Huset, listede hun sig sagte ud af sit Kammer ned i Havestuen. Hun aabnede Døren uden Larm, og angst for at vække Gaardens Hunde, sneg hun sig lydløst henad Terrassen. Augustnatten var kølig og mørk, og foran det tause Mørke inddrak Ellen, mens hun drømte, Havens tunge Duft.
Hans Excellence, hvem de allerede havde hørt le henne ved Døren, traadte hen i Nærheden af dem og blev pludselig staaende foran Grev Francis, der, i en anden Lænestol, i en fortsat Ligegyldighed, havde siddet med det skønne Racehoved støttet i sin smalle Haand, men som nu rejste sig. Hans Excellence blev ved at le: -Hvad ler du af, Onkel Hvide? spurgte Grevinden.
Tjeneren samlede Kaffekopper sammen paa en Sølvbakke. Grevinde Hatzfeldt sad foran Pillespejlet, da William kom forbi. "Skilles vi som Venner?" spurgte hun og rejste sig halvt. "Vi har aldrig været Uvenner, Fru Grevinde ." "De har dog ikke forsonet Dem med mig endnu ... Naa det faar være, giv mig dog Armen. Jeg er træt af at sidde saa meget." I samme Øjeblik kom Grevindens Tjener frem i Døren.
Navnet Nataniel havde Moderen givet ham i Betragtning af hans teologiske Afstamning ... Det var første Gang efter Arvehistorien, at Hans og Nataniel taltes ved: Ja, nu har Du sgu skudt Papegøjen, Henriksen! sagde Forvalteren Satans osse, at Ens Mor var Lærerinde og ikke Husholderske, ha, ha! Jomfru Helmer kom ind med en Flaske Øl og en Bid Brød. Hun blev afventende staaende foran Bordet.
Lyset var bedre paa dette særlige Sted end noget andet Sted, og jeg tør sværge paa, at, saa vidt jeg tror, saa var der i dette Øjeblik ikke noget menneskeligt Væsen mellem os og Væggen. Men da vi saá derhen, syntes en Skikkelse at hæve sig op af Jorden foran os. Den kom nærmere, og idet den gjorde det, antog den menneskelig Form.
Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren. "Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?" Postmesteren rystede benægtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej.
Dagens Ord