United States or Armenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Familien levede ubemærket, nogle drev Handel, andre drev Haandværk, der var vel ogsaa studérte Folk imellem, thi Slægten var stor; men intet ragede op, alt var det ganske middelmaadigt og stilfærdigt. De fleste havde vel endogsaa glemt deres store Stammenavn. Men henimod Slutningen af det forrige Hundredaar kom en enkelt Gren af Ætten til Kræfter.
Harpunen holdt han hævet over Hovedet, parat til at slynge det dødbringende Vaaben dybt ned i den sorte Masse, som hævede sig op over Vandskorpen. "Er I klar, Folk?" sagde han dæmpet. "All right, Kaptajn," hviskede Matroserne tilbage. "Saa ind paa den," lød Kaptajnens Ordre, og Baaden nærmede sig til ti Fods Afstand fra Hvalen. Dyret rørte sig ikke. Sov det?
En sidste Gang lød det klagende: Farvel, Kong Christiern. Jakob Spillemand rev Violinen ud af Bælgen og gned en falsk Melodi, mens Taarerne løb ham ned i de fortvivlet leende Mundkroge. Lille Ide stod ved Siden af og legede paa Trianglen og saa alle Folk aabne Munden og fare sammen, som gik der med Smærte noget ud af dem; hun bladede med Tungen i Munden for ligesom at begribe det. Hjemløs
Saa sagde hun og spilede begge sine Hænder ud paa Sofaen, mens hun lo ganske sagte: -At jeg sidder her. Karl smilte glad til hende og saá saa ud paa Folk i Salen, der knap fik Plads ved Bordene: -Ja, vi sidder s'gu bedst. Ida blev siddende som før: -Hm, sagde hun saa med den samme Stemme: det er li'som vi var paa Skovtur.
»Jeg vil gaae med den i Haanden, saa kan Folk altid see, at jeg har Handske, jeg vil jeg vil aa jeg veed ikke selv, hvad jeg vil«, udbrød jeg aldeles fortvivlet, thi naar jeg ingen Handsker havde, hvad kunde saa al min øvrige Herlighed hjælpe mig?
Besætningen var lutter unge Folk mellem sejsten og tredive Aar, de maa have slidt haardt i det, faaet ringe Søvn og sagtens været udmattede, da de er naaet ud for Horns Rev. Her har Skibet været i Betryk, Storrigningen er gaaet overbord, og i Følge Skibets Logbog er Forrigningen bleven kappet den 30. November om Morgenen.
Man gaar til Italien, fordi det er den klassiske Jord, fordi der for hvert Skridt, man kommer frem, myldrer med Minder fra en Tid, der var saa stor, at selv vor grinende Skepticisme andægtigt bøjer Hovedet for den endnu. Men heller ikke i det Kapitel staar Provence tilbage. Folk veed det blot ikke, det er hele Sagen.
Oluf med mangfoldige Attester, som han havde ladet opsøge hos den gemene Mand og dennem selv ladet sætte udi Stil og Form, og af nogle enfoldige Folk, som gamle Kærlinger, Daglønnere, Fiskere, Hospitalslemmer og andre deslige uforfarne Mennesker, som hverken kunde læse eller skrive, med trende Bogstaver ladet undertegne, hvormed han vilde gjøre besatte baade disse Mennesker, som vilde være det, saa og de andre, som var kommen udi bedre Oplysning og sig fra hannem havde afsondret.
Den næste Dag er Sneen borte; Folk gaar og stønner i Sommeroverfrakker, Foraarssolen skinner over Boulevarderne, hvor Publikum sidder udenfor paa Kaféernes Fortovsstole, det er saadant Noget som tolv, tretten Graders Varme. Pariserne holder ikke af Kulden, og Alverden er følgelig inderlig fornøjet.
Naar Faderen var hjemme, jog hun hvert femte Minut op af sin Sløvhed for inde i Spisestuen at lytte efter, hvad han tog sig for i sit Studereværelse, om der var Folk hos ham, og hvad han sagde.
Dagens Ord