United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Herrerne sprang, og Damerne fik Slæbene flænget, til man kom til Ro. -Brød, Brød her, raabte Andersen helt oppe, svingende med sin Serviet, som paa en Restauration. -Brød her , lød det nedefra. Og Fadene blev løftet frem over Hovederne i oprakte Arme, mens de lo og klinkede og spiste med Tallerkenerne i Skødet. Ragoutfadene blev plyndrede, som havde Herrerne aldrig set Mad.
Det var et Blink og et Knæk, saa saas kun Ringen, der bredte sig længere og længere bort fra Stedet, langsomt vuggende op og ned. Og saa forsvandt ogsaa den. Nede i Horisonten tumlede den ene Sky frem efter den anden, utidige som efter en lang Middagslur. De laa lidt og fik Søvnen gnedet af Øjnene, saa begyndte de at række og strække sig og kravlede højere og højere op paa Himlen.
Saa bad han mig gjentagne Gange om Kysset, og fik det, og fra den Dag elskede jeg ham virkelig saaledes, at jeg efter min omtrent femtenaarige Alders Begreb troede, jeg vilde aldrig kunne faa et Menneske kjærere. Nu begyndte hint andet Forhold at pine mig skrækkelig; men jeg vidste ingen Udvei. Dog gik Brevvexlingen snart i staa.
Han fik noget mere Te, men han drak den ikke, og deraf sluttede jeg, at han heller ikke var saa rolig, som han saá ud til. "Der er noget mere," sagde han, og nu var der næsten Forlegenhed i hans Stemme. "Noget, som jeg gerne vil sige, skønt Hr.
Da vi kom, vare de alle i Marken, og da de langt om længe viste sig, bød de os et Stykke daarligt Brød og Ost, og først da vi havde givet dem en Drachme til at tænde Lys for i Kirken, fik vi en Smule Honning i Tilgift; om Vin var der ikke Tale lige saa lidt som om Foder til Hestene.
Tilsidst gik han ned i Porten for at vente, ud paa Gaden. Han gik med bart Hoved frem og tilbage foran Huset, stadig hurtigere. Og lige med ét sagde han til sig selv: hvis det nu ikke var sandt. Han gik op igen, han spurgte atter Værtinden ud, fik den samme Besked, spurgte hende, om hun havde set Brevet, om hun ogsaa virkelig havde talt med Postbudet. Saa gik han ned igen.
Til daglig fik Fru Adolf jo ikke meget at vide, og spørge turde hun ikke For han har jo naturligvis altid saa mange Ting i sit Hoved, sagde hun ; men naar Herluf spiste der om Middagen, talte de om alle deres Planer og Projekter, mens hun sad og spillede Øren og Øjne op: -Ja de har Idéer, de har Idéer, blev Fru Adolf ved til den gamle, Marie. Gamle Adolfs havde aldrig haft mer end den ene Søn.
I Stedet for nu at virke som Forligsstifter havde Fru Karen, saasnart hun fik fast Fod paa Egesborg, tvært imod set sin Fordel i at ophidse disse to iltre gamle Mennesker mod hinanden. Indsmigrende og kattevenlig, som hun kunde være, forstod hun at gaa dem under Øjne; dadlede ham , naar hun talte med hende , og omvendt.
Jeg husker, at vi rejste os fra Bordet, og at Thomas fik mig gjort begribelig, at vi skulde danse. Jeg husker, at vi kom ud i Mørket, og at der blev peget mod et Lys og angivet, at det var det Maal, vi skulde styre efter. Vejen var meget ujævn, og af og til gik den ligefrem gennem Luften.
Mens Kaptajnen og mig igen tog fat paa Whiskyen, klædte Miss Mary sig paa og kom ind. Hun var en buttet lille en og god nok til sit Brug, saadan for at se til, men forresten en væmmelig Møjert, følgeligvis. Hun vilde ha' Øl, sagde hun. Øl, Øl, kommanderede hun. Jeg gik ud et Øjeblik og fik langet et Par Kasser Carlsberg ombord, som jeg havde ladet Bjergerne tage med hjemmefra.
Dagens Ord