United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men jeg er jo ogsaa bare en fejg Kvinde; i Stedet for at rejse mig og fortælle alle Gæsterne, hvor ussel og nedrig han er; og vil Du tro mig, at Moder vilde blive mest vred, hvis jeg gjorde det, saadan er vi usselige svage Kvinder, og jeg kan godt forstaa, at Du og andre rigtige Mænd mange Gange maa foragte os dybt . Aa, hvor vilde jeg dog ønske, at jeg var saadan en Kvinde som Charlotte Corday eller Jomfruen fra Orleans, for saa skulde jeg vise Jer noget andet!

Nu gør Du Nar af mig, Fætter Isidor ... Nej, nej, nej! Du tager mig aldrig alvorlig! Jo, jo, jo! Sofie rejste sig ivrig: Jeg har forbudt Lars at køre derned med den Vogn; men han gør det naturligvis alligevel! ... Bare her var et rigtig Mandfolk paa Gaarden, der kunde sige Far ordentlig Besked. Far han er fejg, ser Du; han er en rigtig Kryster!

-Og saa blev det ... et helt Aar ... til hun gjorde det forbi. Huus sagde det afbrudt, med lange Pavser, ligesom skamfuldt eller vredt. -Det er jo saadan, sagde han igen, med Forlovelse og Ægteskab. En Fugl slog op i Triller derinde i Skoven. Katinka hørte hver Tone i Stilheden. -Og saa er man fejg oven i Købet og bli'r i det, sagde Huus igen. Rigtig saa inderlig træg-fejg ... Dag for Dag.

Og i samme Nu holdt han inde: Men det er jo derfor, du har anstillet det hele for at komme løs , sagde han til sig selv; og han tav og følte sig blodrød som en Desertør, fejg og elendig som en Falskner, der gribes. Asta løftede Hovedet og forsøgte at tvinge Graaden tilbage: Der sér man, hvor man bliver følsom imellemstunder, sagde hun og vilde smile.

Ude i Mørket, inderst i sin Sjæls Folder mødte William Høg sin Fejghed. Fejghed var det, Fejghed, det var Ordet. Fejg fejg! Da han var hos Instruktøren og hørte hans Stemme indefra han huskede det, han havde taget i Døren for at løbe. Han turde ikke, han var fejg, angst for at prøve, og vilde fly.

Og med ét, mens han tænkte paa alt dette, var det som om han pludselig følte al den gamle Længsel efter Asta, som alt samlede sig i én længselsfuld Tanke om hende lykkelig som de første kærlighedssikre Dage. Til han paa én Gang sagde, han eller »Hr. Sokrates« med denne besynderlige muntre Betoning: -Naa saa dét skulde du nu være fejg nok til. -Det skulde du vel nu til at forsøge at bilde dig ind.