United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han saae saa oplivet ud i det Øjeblik, som jeg kun sjeldent pleiede at see ham. »Bringer Du godt Budskab, Christopher?« spurgte jeg, »Du seer saa glad ud.« »Godt Budskab kunde jeg vel snarere vente af Dig«, svarede Gamle, »Du som har været her, hvor der altid er godt at være.« »Blev De færdig med Fattigregnskabet?« spurgte Emmy. »Ikke ganske; Resten faaer at vente til siden.«
Jeg trøstede mig ved, at imorgen var der atter en Dag, og da skulde Visen faae en anden Lyd. Om Eftermiddagen maatte Corpus Juris da endelig over til Fattigregnskabet, hvor Gamle allerede var anbragt, saa at jeg var ene Herre over Valpladsen.
Og Andrea Margrethe satte sig op paa Forsædet ved Siden af Corpus Juris, medens jeg maatte sidde alene paa det bageste Sæde. Det var ogsaa en Fornøielse! saa kunde jeg ligesaa godt være bleven hjemme og opgjøre Fattigregnskabet for Gamle. Præsten aabnede sit Vindue og raabte ud til os: »Hvad er det, Frederik? De skulde jo blive hjemme og hjælpe mig med Fattigregnskabet, og nu kjører De bort?«
»Fy Frederik!« sagde Andrea Margrethe, idet hun truede med Fingeren, »begynder De nu at sige Complimenter, saa faaer De ikke Lov at kjøre med.« »Hvad for Noget? kjører Du med, Frederik?« spurgte jeg forskrækket. »Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?« »Men Fattigregnskabet, som Præsten talte om?« »Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen.
»Nei jeg vil heller blive her«, svarede denne, idet han saae hen paa Emmy. »Ja, ja da«, sagde Præsten til Gamle, »nu skal De faae Lov at gjøre, hvad De vil, for siden skal De gjøre, hvad jeg vil. Jeg har Noget at glæde Dem og Frederik med: Fattigregnskabet, ja det husker De nok fra ifjor af, da De maatte sidde to hele Dage og regne efter. Kom nu, Nicolai!«
Desuden vil Christopher først begynde derpaa, saa skal jeg siden komme og hjælpe ham«. »Jeg skal nok passe Fattigregnskabet: kjør Du kun ganske roligt«, sagde Gamle. Slæden var imidlertid kjørt op for Døren: ved at see nøiere paa den blev jeg mere forsonet med den.
Jeg gik i mit stille Sind og ønskede Corpus Juris hjem igjen til Fattigregnskabet, saa skulde jeg have benyttet Tiden langt bedre end til at gaae og tælle Brostenene i Roskilde Gader.
Saa bleve Corpus Juris og jeg anbragte ved Fattigregnskabet, hvor vi tilbragte hele Formiddagen og største Delen af Eftermiddagen. I Begyndelsen var denne Beskæftigelse just ikke efter min Smag, men siden fandt jeg mig bedre deri, thi mine Tanker havde nu faaet noget Bestemt at sysle med, saa Tiden gik temmelig hurtig for mig, og før jeg ret vidste af det, blev det mørkt.