United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ambrosius . Naar det kun bliver Jer tilpas; thi jeg er ikke synderlig øvet i den Gjerning. Man skulde fast troe, I var af den Mening, at alle de forskjellige Væxter hver især havde ordentlig Liv og Fornemmelse. Hvor falder I paa Sligt? Ambrosius . Aa, det er kun saadanne Tanker, jeg gjør mig, naar jeg spadserer omkring i Mark og Skov.
Han brød sin Aare under en Kæntring mod en Braadsø, og man fandt ham siden fastsurret til Kajakken, med en knækket Aare stukket ind i Kajakremmene. Han havde forsøgt at binde Stumperne sammen; Forsøget var mislykkedes. Saa havde han surret sig fast med sin Fangerem, for at man engang kunde finde ham og faa ham begravet. Saadan er Vindene her; de hænger over os, selv i stille Vejr.
Det var jo let at gjøre til fast Regel, at Ingen blev optagen i Elevhuset uden at han betalte for et halvt Aar, enten han saa blev dette til Ende eller ei, og at Ingen fik Tilladelse til at bivaane Underviisningen uden for en vis Betaling, som Brug er alle andre Steder.
Berg blev siddende længe og stirrede ind i Lampen Brevet med Svalen havde han krammet fast sammen i sin Haand.
Klokken tre kom Sigrids Broder og en ældre Kvinde, hun skulde hjem. Axel fik Lov at følge med. Det var hørt op at sne, Natten laa ren og kold. Sneen lyste. Nu fik Axel da at vide, hvor Sigrid boede. Han gik hjem i sit Kammer, løftet, fast bestemt paa at vinde Sigrid. Der gik nogle Dage. Axel blev trolovet med Sigrid.
Jeg var ved at køre fast, da jeg pludselig fik saa glimrende en Indskydelse, at jeg ikke kunde lade være at beundre min egen Opfindsomhed. "Grev Boutkine," sagde jeg, "jeg befinder mig i en meget vanskelig Stilling!" "Og hvorfor?" spurgte han. "Fordi jeg har lovet at beskytte Deres Liv." Han begyndte at hænge med Næbet. "De vil da ikke tage Deres Løfte tilbage?" sagde han.
Tag ved hans anden Arm," føjede han til til den anden, der nu ogsaa var kommen hen til dem. Nu maa du holde ud. Nu gælder det. Nu maa du holde ud. Han vaklede afsted hængende mellem de to Mænd og blev ved at gentage det for sig selv. Nu maa du holde ud. Nu maa du holde ud. Men Tanken havde ingen Kraft. Og han kunde ikke holde den fast. Bare der var et Lys at gaa efter, tænkte han.
Naar hun ekk maa faa dæ, skae hun vel hae en anden. Du ved dog ikke hvem? Nu ser jeg tilbage, og vi holder hinanden fast. Næi, men de' kae du jo savtens sie mæ. Jeg bøjer mig ind over Bordet og siger det. Hæ ... hæ ... hæhæ! De' var osse novet for en knøv Pie o goe i Lav me'. Jæ har alder set ham goe ud me' en Tøs en eneste Sommer.
"Der er jo Ingen, der beder Dig om at gaa med. Har Du Lyst til at blive her og omkomme af Tørst og Varme, saa værs'god. Det er mig saa raslende ligegyldigt." Flyge sagde intet, skønt hun øjensynligt ventede, at han skulde tilbyde hende Ledsagelse. Han havde taget Anna under Armen. Og skønt det voldte dem Besvær at komme frem i Mængden saaledes, blev han ved at holde hende fast.
Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Den Tanke havde bidt sig fast i ham og var bleven som en Melodi, han gik efter. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Var det nu ikke galt alligevel, at jeg gik med. Men nu var det jo for sent.
Dagens Ord