United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskåle fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.

Han satte sig igen til sit Arbejde. Men Hansen-Maagerup var dybt skuffet. Hele Eftermiddagen blev han hjemme og vimsede stadig om Bøg, som om han ventede, at han havde noget at sige ham. Men det var forgæves. Bøg blev ved at sidde bøjet over Skrivebordet. I den Tid, der fulgte efter, faldt Arbejdet imidlertid vanskeligere for Bøg end før.

Jeg faldt hen i en Slags lyksalig Drøm, og saa tog jeg mig sammen for at læse Lady Merrendens Brev. Jeg sætter ikke hendes ind i Bogen, det fylder alt for meget, og jeg kan ikke lukke Laasen det er et meget sødt lille Brev, hun siger, at Robert har fortalt hende Nyheden, og at hun er beredt til at tage imod mig som sin kæreste Nièce, og at gøre alt, hvad hun kan for os.

I 9 Dage og Nætter omtumledes Deukalion og Pyrrha i Kassen, derefter landede de paa Parnas, Vandet faldt, de gik ud og ofrede til Zeus, der til Gengæld gav dem Evne til at skabe nye Mennesker ved at kaste Sten bagud over deres Hoveder . Af de Sten, Deukalion kastede, opstod Mænd, af Pyrrhas Kvinder. Man vender Ryggen til Dæmonerne.

Skibet faldt da ogsaa et Par Streger af med rolig Fart, og han fik en lettende Følelse af, at Stødene maaske alligevel bare hidrørte fra Søen. Men saa begyndte hun at hugge svært og mistede Styreevnen. Uafbrudt vedblev hun at hugge en kort Tid. Og lige med ét stod hun fast. Der var den tætteste Tykning med Regn. Søen brød straks ind over Fartøjet. Situationen var truende.

Ovre i Grunden kukkede en Gjøg uafbrudt, hvad den allerede havde gjort i timevis, og denne regelmæssige Lyd bidrog til hele Naturens søvndyssende Virkning .... Jeg havde afgjort ikke Lyst til at gaa mange hundrede Skridt bort; men sove kunde jeg ikke, læse gad jeg ikke, og om at skrive Breve kunde der ikke være Tale. I denne Raadvildhed faldt de »skyggefulde Promenader« mig ind.

De legede "Gemme" og stillede sig med Ansigterne ind mod Træerne og skreg, naar de var fundet og trillede afsted og faldt i "Saltebrød" og sprællede, saa man saa' de runde lyserøde Stolper op under Skørterne.... De ældre var trætte. De satte sig paa Bænkene i en lang Rad med hinanden om Livet og vuggede frem og tilbage. Et Par begyndte at synge. Rundtom sang de med, mens de gyngede med Kroppen.

Det var Naturalforplejningen, Kod og Mel og Brod, der transporteredes forbi paa mange Vogne. Tines Ojne faldt paa de Heste, der gik hende naermest. De sled sig, laadne og vanrogtede, duvende frem, med matte og udslukte Ojne, mens de traege Kuske lod Piskene jaevnt falde ned over deres Ryg. Men Dyrene gik kun som for i samme traette Skridt som om Slagene ikke kunde smerte dem mere.

Han gik og faldt over Tov og Sætstykker, inden han fik taget et Par Skodder fra og lukket Lys ind. Men i Salen blev der ved at være mørkt, han saa de forreste Bænke og den hvide Rand af Balkonen som en graalig Stribe inde i Mørket, der laa ligesom et stort, sort Dyb og dækkede over Tavsheden.

Han havde imidlertid neppe løftet Armen op, før jeg saá Nikola liste sig frem fra sit Værelse. Han nærmede sig mere og mere til den intet anende Munk, og efter at han saa havde maalt Afstanden, kastede han sig med et stort Spring over Manden og greb ham i Struben. Jeg trak Benene fra ham, og han faldt, medens Nikola stadig holdt ham om Halsen.