United States or Rwanda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Faderen stammede, gav sig til at klynke. -Hun har sat den her hen og vi er ja vi er jo svage ... -Hvilken hun? -Ja ... Mamsellen, men ... jeg vil ikke sætte ... Splid ... for ... Fra den Dag hadede Ellen Maag Guvernanten. Alligevel tog Damen fra Korstogene mer og mer Raadighed over Maag og over Huset, og Folk talte allehaande. Men Ellen hørte intet eller vilde ikke.
De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger. Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!
Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter? Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner. Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham. Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
Det skulde ikke være den Gang, sagde han selv, da han igen kom til Mælet. Da Ellen kom tilbage, traf hun Faderen meget bedre. Mademoiselle havde installeret sig ved hans Seng. Mademoiselle var en lille korpulent Dame, som sagde, hun var fyldt en og tredive Aar, og som ved Hjælp af Pudder, falske Tænder og et Sæt Nakkekrøller kom til at sé ud, som om hun var i Nærheden af de fyrre.
-Det er Stella, sagde Hendes Naade, som havde bøjet sit Hoved. -Ja, De er jo blevet derovre, sagde Kammerherren. -Ja, svarede Faderen: vi ansaá det for vor Pligt.
Faderen aabnede Døren til Dagligstuerne, hvor Stuepigen Arkadia, en ung Dame i stivt Sirts og hvide Strømper, havde slaaet alle Vinduer op paa vid Gab og med en Tæppebanker i hver Haand pryglede løs paa Fløjelsportiérerne, saa Støvet stod som skidne Skyer om Hvidernes broderede Vaaben. -Hendes Naade ringer, sagde Faderen og lukkede Døren igen, for Trækken.
På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.
Ha, ha! ... Har alle Fiskene Navn? Nej, kun de største. Jørgen havde stille rejst sig fra Høstakken og var listet hen ved Siden af Faderen: Maa jeg nu lidt ...? bad han. Isidor overlod ham Brødskiven. Tak! sagde Drengen og smilede lyksalig. Der var myldrende fuldt af store og smaa Karusser lige under Vandskorpen.
Da de kom til Sønderborg Havn, laa Dampskibet allerede der ude og stønnede med sine Lanterner. Baaden var klar. Baadfolkene løb rundt med Lygter; da Herluf kom ned i Baaden og følte det gyngende under sig og saa' det sorte Vand, græd han igen og vilde hjem. Faderen tog ham paa Skødet paa Toften. De var snart ude. Afskeden maatte gøres kort.
Dagens Ord