United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi I kende Faderen. Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den onde. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!
Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen," og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?" Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes! Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.
William gav ham Ret i alt. Saalænge de var ene, var det dog langt mindre forfærdeligt, og saalænge lod han Faderen tale. Men hvor han kæmpede, naar de var sammen med Fremmede!
-Vil han? sagde den ene Stiftsdame, og den anden lagde til: -Ja, De, det vil jo altid Brudgommen. -Men, blev Grevinden ved og Moderen, der havde fulgt Faderen med Øjnene, han gik mellem de unge Kvinder, som en Gartner gaar, mellem sine Blomster, hørte pludselig efter jeg synes nu ikke, at det har nogen Hast.
Hun sank sammen i en Lænestol, lod alle Vinduer smække op og lod stænke med Eau de Cologne. -For, kære Børn, sagde hun: De Renligste stinker af grøn Sæbe. Faderen befalede Stuepigen at aftørre alle Dørlaase. ... Næste Dag blev der dækket Juleborde. Det var besværligt, og Moderen var længe om det. For hver skulde have ligemeget.
-Luk til Vænget, luk til Vænget, raabte Moderen. Hun lo højest, midt paa Trappen. Men Pokker tog en af de spættede. -Aa, hvor den sprang, sagde Moderen. Den sprang saa langt, med Halen ret i Vejret, at den først blev fanget oppe hos Sognefogden. Men naar Faderen kom hjem, var Stalddøren lukket og Gaarden laa atter som før. Men Moderen havde faaet Tandpine af at staa barhovedet paa Gaardstrappen.
Børnene saa over paa Faderen, og da han nikkede samtykkende, sagde de: Ja, Tak ... Det er dog de to sødeste Unger, man kan tænke sig! smilede den gamle Frue Willemoeses Børn var her igaar, de var saa næsvise og uartige, at det var en Gru. Ja e ... sagde Herredsfuldmægtigen Og saa faar Willemoes rimeligvis engang i Tiden meget større Glæde af dem , end jeg af mine!
-Er det Dig? sagde Excellencen, og der kom et pludseligt Lys i hans Øjne ved Synet af Sønnen, der smilte til ham med et eget ømt Smil, næsten som en Kvindes: -Hvordan har Du det, Papa? Tak. Gamle Folk, Dreng, bør ikke klage, naar de kun nogenlunde kan trække Vejret. -Det er raat ude, sagde Faderen, stadig bøjet over Hans Excellence. -Det er vores Klima, Go'e, som vi maa bære.
Men til Forlovelsesgildet, da de drak Skaaler og Excellencen selv havde skrevet Sangen, da sneg Moderen sig ud paa Trappen, Trappen op til Oehlenschlæger, og dér sad hun og græd; med Ansigtet i sine Hænder græd hun og græd. Tjeneren fandt hende. Han maatte hente Faderen. -Nej, nej, jeg vil ikke derind, sagde hun. -Lad mig komme hjem lad mig komme hjem. Og hun græd, som skulde hun miste sit Liv.
Efter Middag satte Faderen sig hen i Sofaen med et Lommetørklæde over sit Ansigt, Moderen sad i sin Stol ved Vinduet. Lidt efter sov de ind. Ida listede sig stille rundt og lukkede Dørene paa Klem. Saa satte hun sig paa en Skammel, mens Forældrene sov. Efter Middag gik Moderen og Ida til Kaffe hos Madsens i Skolen. Den laa ved Kongevejen, hvor Vognene kom forbi.
Dagens Ord