United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Vi mente saa," fortsatte Lund, "at De vilde kunne faa det rart i Sorø, der er saa billigt, og De vilde snart kunne faa Friplads." ... "Ja, det er jo rart," han talte som et Menneske, der snakker i Søvne. Men pludselig hævede han Hovedet og sagde: "I Sorø, ja det er mit højeste Ønske." Han tænkte lige straks paa Kirken. Lidt efter gik Lund.
Gamle Brandt, der havde faaet Flaget hejst, var i Lag med Vimplerne. Men klejn var han og gik og hostede. Han blev staaende og saá ned mod Bræstrup, hvor Flagene kom op foran Gaardene; Morgenvinden tog saa friskt i de røde Duge: -Hvor er 'et kønt, sagde han: Og saa Stakkene ja, her er en dejlig Plet. Han begyndte at gaa over mod Godsforvalterlængen; han vilde se at faa noget Varmt.
Pompadour! Og hvad siger din Mand? Han er en Nathue ... Jamen Du elsker ham jo, Tøs! Jeg elsker ham, ja ... Og jeg kan slet ikke leve uden ham ... Og derfor maa Du lade ham flytte her over og faa Mosegaarden i Forpagtning ...!
Nogle Gange forsøgte Holst at faa en Samtale i Gang med Fiskeren. Det var umuligt, Larmen omkring dem var stadig altfor voldsom, og de skulde jo begge to vogte paa hvert af deres Fodtrin, og skarpt Udkig til Havet skulde der holdes. Desuden var Fiskeren en trægmundet Mand, hans Ansigt udtrykte Tænksomhed, hans Svar var kloge men af sammentrængt Form. Der var Sagastil over hans Replik.
De Tider er forlængst forbi, da Millet manglede Brødet til sine Børn, og Rousseaus "Le givre", som han selv kun med Nød og næppe kunde faa fem hundrede Francs for, det er nu hundrede tusind værd. De store moderne Mestere har fyrstelige Indtægter og fører et Liv som Fyrster.
Det har vel tildels været Erindringen om Filologernes Dilettantforestilling, der nogle Aar senere bevægede Dagmartheatrets energiske Direktør til at opføre Stykket i en dansk Bearbeidelse, saa at ogsaa det ikkestuderte Publikum kunde faa Lungerne rystede ved den latinske Digters uimodstaaelige Komik.
"De maa meget tilgive mig, min Herre," sagde jeg, "men jeg er desværre nødsaget til at maatte affordre Dem Deres Klæder." "Affordre mig hvad?" raabte han. "Deres Klæder!" gentog jeg. Han stod med Hænderne i Lommen, og der fo'r et fornøjet Smil over hans Ansigt. "Naa, saa De vilde sætte Pris paa at faa Fingre i mine Klæder," svarede han endelig.
Ikke Faa have henvendt sig til mig, naar de trængte til Raad og Veiledning, og det lykkedes vel ogsaa undertiden at hjælpe dem over pekuniære Vanskeligheder eller endnu værre Forlegenheder, som de vare komne i.
For at forebygge Trængsel, paastaa Nogle, Andre mene af faderlig Omsorg hos Præsidenten, for at hans Gjæster skal faa Alting at se, er der nemlig ved Elyséeballerne foreskrevet Selskabet en permanent Rotationsbevægelse.
Nej med Dem er der intet Udkomme, det er jo et fuldstændigt Ødelæggelsesprincip, der har taget Bolig i Dem. Christopher og Frederik, kom De og lad os faae en fornuftig Schach en =quatre=; jeg skal spille med den blinde Mand.« »Aa lad mig være med som den fjerde Mand«, bad Andrea Margrethe. »Du?« sagde Præsten, »see Du at faa et Slag Hanrej eller Sortepeer med Nicolai, det er Noget for Jer To.«
Dagens Ord