United States or Haiti ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Nej, Fa'r, jeg har noget at tale med dig om først." Niels lod sig falde tungt ned paa Bænken. Fa'ren sad og saa paa ham, syntes knap, han kendte ham igen, træt og elendig saa han ud, og Ansigtstrækkene var saa underlig forvredne. Hans Ansigt blev graat og hans Øjne bange, mens han sad og stirrede paa Sønnen. "Hvorfor gik du?" spurgte han.
Fa'ren sad og stirrede paa Sønnen, og det var, som sank han sammen i Stolen. "Hvad sagde den Mand?" spurgte han sagte. "Tyv. Tyveknægt," jamrede Niels; han ligesom spyttede Ordene ud i Graad. Fa'ren var knækket helt sammen henne i Stolen. Hans Ansigt var askegraat og ligesom dødt, der var kun Liv i Øjnene, der stirrede paa Sønnen.
"Fa'r, Fa'r, kan du tilgi' mig, kan du, Fa'r?" "Stakkels, stakkels Niels. Om jeg kan tilgi' dig. Hvad har du stjaalet?" "Faar, Faar. Og Bonden saa det. Og har sagt det i Bygden. Jeg ved ikke, hvordan det gik til, det kom over mig saadan pludseligt. Som da jeg var nærved at dræbe Karlen." Niels laa paa Knæ foran Fa'ren som et Barn og græd ud med Ansigtet i hans Skød.
Og Fa'ren sad og strøg ham med rystende Haand gennem Haaret. Saa rettede han sig i Stolen og talte igen; og nu var hans Stemme rolig. "Stakkels, stakkels Niels. At det skulde gaa dig saadan. Hører du, Niels. Hører du. Jeg har ogsaa stjaalet." "Har du, Fa'r?" Niels saa forbavset op. Men Fa'ren saa ham fast i Øjnene og nikkede. "Ja, jeg har. Da jeg var ung som du. Men jeg slap godt fra det.
En Stund stod han og stirrede paa Gaarden dernede, saa begyndte han Nedstigningen. Aldrig havde han tænkt sig, at nogen Gang kunde være saa tung at gaa. Fa'ren sad i Krogen ved Arnen, da Sønnen traadte ind, vaad og rystende af Kulde. "Jeg troede, du var i Grind, Niels," sagde Fa'ren og saa op. "Det var jeg ogsaa," svarede Sønnen og viste paa sine vaade Klæder. "Gaa ind og skift Tøj, min Dreng."
Kan hænde, du har arvet det. Kan det ikke trøste dig." Niels laa og stirrede op med klare, forbavsede Øjne. Men han vidste, Fa'ren aldrig løj. "Var det var det ogsaa Faar?" "Ja," sagde Fa'ren, "det var ogsaa Faar." Tidlig næste Morgen kom den stærke, selvsikre Bonde fra Sund gaaende ned til Stranden, hvor Folk havde travlt med at flænse de fangede Hvaler.
"Jeg gik, Fa'r, fordi jeg var lige ved at myrde et Menneske." "Myrde!" Fa'ren for halvt op af Stolen og satte sig tungt tilbage. Sønnen nikkede. Han sad og stirrede ind i Ilden, turde ikke se op paa Fa'ren. "Fortæl." "Det var midt under Drabet. En Karl kom til at støde til mig, jeg stod ham i Vejen; og saa kaldte han mig noget stygt, spyttede mig et stygt Ord i Ansigtet.
Dagens Ord