United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og i samme Nu holdt han inde: Men det er jo derfor, du har anstillet det hele for at komme løs , sagde han til sig selv; og han tav og følte sig blodrød som en Desertør, fejg og elendig som en Falskner, der gribes. Asta løftede Hovedet og forsøgte at tvinge Graaden tilbage: Der sér man, hvor man bliver følsom imellemstunder, sagde hun og vilde smile.
Han betroede sig til den mægtige. Han følte sine Aars Byrde af Ensomhed smelte. Ja, han havde været ensom. Men den ensomme er fordømt, det kommer endelig en Gang for Dagen. Gennem sammenhængsløse Tider fortykkes Tanken, alle simple Klarheder viger langt ud og forlader dig.
Men Riggen faldt og én for én gik de syv Mand væk for Øjnene af os, uden at vi kunde hjælpe dem; vi saa' bare en enkelt af dem siden, han kom drivende med Træskostøvlerne i Vejret, vi kunde ikke naa ham, det var alt det, vi kunde bjerge os selv ... Vi var endda noget beklemte, da vi roede hjem, ikke et Ord blev mælt, og det var knap at vi følte, hvor forfrosne vi var ...«
Thi midt under alle sine Lidelser forfulgtes hun af en Tanke som af en Bremse: Carl var bange for hende; hun indjog ham Skræk. Ofte, naar de sad sammen i Theatret, følte hun fra Siden hans Blik sky forskende paa sig, og naar hun kom hjem, forfulgte dette Blik hende. -Han tror, jeg er gal, sagde hun. Han frygter for min Forstand. Men altid forskrækkede hun ham paany.
Jeg følte mig stolt over denne Opdagelse. Naar Lignende senere er hændt mig, har det naturligvis ogsaa moret mig, men jeg har vidst, at det kunde Mange gjøre mig efter; Kjenderskabet er ikke det Væsentlige ved Kunstbetragtningen.
Men i samme Nu fløj mine Ben i Vejret, tusinde Stjerner straalede for mine Øjne, mit Hoved blev slynget mod en stor Sten, og jeg tabte Bevidstheden. Da jeg atter kom til mig selv, laa jeg paa en Rulleseng i et tarveligt Værelse. Det snurrede fælt i mit Hoved, og da jeg følte med Haanden til det, var der en Knude saa stor som en Valnød over mit ene Øje.
Naar en eller anden af Tilhængerne uden nogen som helst Grund følte Trang til at græde, brast hele Forsamlingen i en forfærdelig Graad, og de græd, saa Snottet stod dem ud af Næsen, og de slyngede det op paa Væggene, der efter en saadan fælles Graad kunde være ganske slimede. Men naar saa pludselig en i Forsamlingen slog sig paa Maven og gav sig til at le, gjorde alle de andre det samme.
Hun talte ærbødigt paa Fransk og spurgte, om jeg nu havde lagt mine Planer; thi, forklarede hun mig, hendes Stilling syntes uheldig, men da hun havde været hos mig i fem Aar, følte hun, at hun ikke kunde forlade mig ved et saadant Vendepunkt. Jeg kunde ikke blive vred; det var meget sandt, hvad hun sagde.
William stødte i sine Fantasier Panden mod Himlen. Den sygelige Dreng erobrede i Tankerne en ny Verden for sig og sin berømmelige Slægt. Saa kom Faderens Sygdom. Hvad der overvældede ham, var her ikke Faderens Ulykke, men langt mere den Skam, han vagt følte Faldt over dem ved denne Sygdom.
Men naar de saa mødtes, og de sad overfor hinanden og hun lyttede med sit ganske Væsen paa blot én Lyd, én Tone, som Lidenskaben har dem saa sneg Uvirkeligheden sig langsomt ind over hende, og de følte begge hjælpeløst den samme uhyre Modløshed, under hvilken de sank sammen.... Og der var ingen Mulighed for et Samliv til at klare det.
Dagens Ord