United States or Bouvet Island ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den lille Baronesse, som ogsaa sad og saá paa sit løftede Glas, sagde: -Den er som Blod. -Som Ild og Blod, min Pige, sagde Hans Excellence og stødte sit Glas mod Gehejmeraadindens, der elskede Vin og som havde været med til alle atten Flasker, op gennem Aarene. -Ja, sagde Baronessen. Og med Glasset op til sine Læber sagde hun, halvsagte, over til sin Mand: -Du.

En allegorisk Mythe foreligger i Fortællingen om Hephaistos's Ægteskab med Aphrodite. Trods al Forskel mellem den røgsværtede Smedegud og Skønhedens Gudinde passer de ganske godt til hinanden. Hephaistos skaber Smykker, skønne Vaaben, Statuer og forskønner derved Livet ligesom Aphrodite. Skarpe Grænser lader sig ikke trække mellem Æventyr, Sagn og Myther. Iliadens Indhold er væsenligt Heltesagn.

En Rosenbusk pranger med røde Hyben, og Slaaenbuskene blaaner af Bær ... Aftenvinden blæser koldt over Markerne. Vi kommer forbi Isak. Han ser os ikke. Hans Blik er langt borte. Herre dit Rige er ikke dette Liv ... Vi gaar hurtigt nedover. Under os ligger Byen. Kirkeklokkerne ringer Solen ned. Andre svarer langt bag os. Lis knuger sin Arm fast om min. Da vi er kommet ned i Dalen, ser vi opover.

Alt, hvad hun Tid efter anden havde hørt berette om Mascanis Besynderligheder og Ekstravagancer, for hende gennem Hjernen og indgød hende Frygt. Hun kastede et sky Blik hen mod ham. Han sad endnu stadig med Ansigtet bøjet opad og med Haanden presset mod Nakken. Kære Hr. Pastor, forsøgte hun er det ikke bedre, at vi gaar op? Jeg skal lade et Gæsteværelse gøre i Stand til Dem.

Og Allesammen sagde de til mig: »det er mig, Nicolaimen vilde jeg gribe en af dem, saa var der strax ti andre bagved mig, der hviskede til mig: »Du ta'er Feil, Nicolai! Du ta'er Feil, Nicolai!« o det var til at fortvivle over.

Og maaske for at afbryde sig selv sagde Gehejmeraadinden pludselig til den unge Fritz Hvide: -Aa, Fritz, vil Du sørge for Dyret. Det er paa Tide, den faar sin Medicin. Hr.

Konversationen gik over til større Almindelighed: Disse Landsbypiger i det hele, mente Løjtnanten ... det er godt nok ... jeg mener ... Men ser De, Forstander ingen #Dannelse# Nej, Byen véd De det er no'et ganske andet.... Løjtnanten havde "fundet no'et" -Ser De man bor jo i Kvarteret ... Dér har de jo lagt #Slottet# man #maa# jo bo dér ... enten paa "Berren" eller paa "Vesten"....

Jeg er jo ikke din Kærrest længere; det blev vi jo enige om, straks jeg begyndte med den anden; saa det kan jo være Dig ligemeget, hva' jeg foretager mig, ikke? Det er jo Aftalen, ikke? Men at Du saadan rejste væk med ham lige for Næsen af mig uden at sige noget. Hva' rager det Dig , hva' jeg gør? Har jeg ikke Lov til at gøre, hva' jeg vil? Ha'de jeg sagt noget, ha'de Du bare skabt Dig taavelig.

Vi kan ikke komme til med Hestene dernede. Men her er jo Folk nok! Forvalteren vendte sig mod Døren for at ile af Sted og parere Ordrer, da der i det samme lød hurtige, snublende Trin op ad Trappen, og en Karl styrtede ind, ligbleg og forstyrret.

Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham. Thi han helbredte mange, at alle, som havde Plager, styrtede ind ham for at røre ved ham. Og når de urene Ånder ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn." Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.