United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Enkebaronessen, ja det er sandt, hende har jeg ikke fortalt Dig noget om! det er Baronens Moder, en høj, smuk, gammel Dame, som bor et Par Mil herfra, hende kan jeg godt lide, hun er saa morsom ligefrem, hun sagde forleden til mig, da hun var her paa Besøg: «Naa saa De skal være Karens Lærerinde, min Gode?
Bare Gulvet holder! sagde Hendes gamle Naade. Men de unge bar Musiken op i Salen og for rundt til dens Toner med Larm og Latter. Lidt efter kom ogsaa nogle af de ældre op i Riddersalen; og et Par af Herrerne bød Damer op til Dans. Grev Scheele bukkede chevaleresk for Enkebaronessen. Han havde lagt Mærke til, at hun udspionerede ham.
Da hun et Par Gange havde henvendt sig til Sønnen for at spørge om hans Mening, men stadig havde faaet det samme Svar: Gør som du vil; det kommer ikke mig ved! havde hun besluttet foreløbig at handle efter egen Konduite. Karen var rejst, og Kaninen var rejst. Ogsaa disse Afgørelser havde Enkebaronessen været ene om at træffe.
Hvorpaa hun gik hen og aabnede den messingbeslaaede Dragkiste: Her er den! sagde hun og rakte den døvstumme en stor, højrød Silkesløjfe Men lad mig nu se, at jeg ikke skal ta' den igen i Morgen, Mamsel! Stasia lagde Haanden paa Hjertet og svor evig Troskab. Klæd sig saa af! Og lydig gav den lille sig til at afføre sig sine Klæder. Enkebaronessen tog et Par Skridt hen mod sit Sovested.
Og her kommer saa mange Edderkopper ind fra Haven; de løber hen under Loftet og falder somme Tider lige ned i Ansigtet paa mig og paa Halsen, og de vil nu absolut spinde deres Net inde i Alkoven i Hjørnet lige over Sengen; Enkebaronessen siger, at det betyder Lykke; men jeg ser da efter hver Aften med et Lys og river dem ned, hvis der er nogen.
Et Par Dage efter hin Søndag, Stasia havde besøgt Maren Forlis, medens Enkebaronessen var paa Næsset for at tale med sin Søn, kom denne gaaende ned ad den smalle Trappe, der førte fra Kontoret ned i Gangen foran Borgestuen og Kaninens og Tjenerens Værelse. Baronen havde, som den lille Jansen havde bemærket i sit Brev til Moderen, været underlig mut og ordknap siden Hendes gamle Naades Visit.
Synes Du, jeg skulde sige det til Hendes Naade? Det er næsten Synd, for Kammerpetersen er saa rar og hjælpsom; hun har lavet min gamle, graa Kjole saa pænt i Stand. Kan Du ikke købe en lille Ting, jeg kan forære hende, for jeg synes, det er saa flovt at tilbyde Penge? Nu kommer Enkebaronessen her aldrig mere, hun og Hendes Naade kan ikke lide hinanden.
Enkebaronessen vendte sig fra Vinduet, hvor hun havde staaet og set ned i Haven. Og i et kort Sekund mønstrede de to Damer hinandens Toilette. Saa smuttede et lille haanligt Smil bort bag den unges Læber: Undskyld, at De har maattet vente, Svigermoder! Jeg be'er! Der blev i Dagens Anledning serveret fem Retter Mad og Dessert. Og Rødvin blev der drukket og Mosel og Champagne og Sherry.
Og Enkebaronessen paa sin Side sagde til Stasia ved Aftentoilettet: Naa, min Pige, der har Helmuth sandt for Dyden faaet sig et Par ordentlige Tætkamme! Jeg er bange for, at der ikke bliver meget tilbage af ham, naar de først begynder at kæmme løs! Og Helmuth selv gik med lange, urolige Skridt op og ned inde i sit Kontor.
Et Lysskær bevægede sig forbi Vinduerne i Salonen; kom derpaa til Syne i Biblioteket og gled ud i Galleriet. Enkebaronessen bøjede sig frem og pressede Ansigtet helt ind mod Ruden. Og hun saa Lyset glide videre ned gennem Galleriet og ind i Riddersalen. Hurtig slap hun Gardinet og traadte tilbage i Værelset.
Dagens Ord